Mælkeproducent øst for Silkeborg blev træt af 22 års snak om linieføringen af motorvejen Herning-Århus – og er nu glad stutteriejer.

Landmænd er i reglen ressourcestærke og talentfulde mennesker med stort potentiale. Derfor har de generelt gode muligheder for at skifte spor i tilværelsen. Skiftebranche. Eller blive inden for jordbruget, men skifte produktionsgren.

John Sørensen, 59, Mollerup ved Silkeborg, er sådan en landmand. For tre år siden drev han et kvægbrug med 300 stykker kvæg og heraf 150 malkekøer. I dag er han opdrætter af islandske heste. Noget af et spring. Hvorfor tog han det?
– Jeg løb træt. Ikke af kvæget. Slet ikke. Men træt af at vente på, at staten fik fundet ud af, hvor motorvejen mellem Silkeborg og Århus skulle ligge. Den usikkerhed hæmmede mig i at udvikle bedriften. Da jeg samtidig stod over for en investering i mit kvægbrug på omkring 10 mio kr., besluttede jeg mig for at droppe det hele og slå ind på hesteavl på fuld tid, forklarer John Sørensen.

Familieforetagende 
Men det er ikke en beslutning, der kasteret levebrød af sig fra den ene dag til den anden. Inden man har heste klar til salg og til en ordentlig pris, går der en rum tid.

Det kommer af flere forhold, blandt andet har en hest en drægtighedsperiode på 11 måneder.
Heldigvis har John Sørensen haft mulighed for at klare sig økonomisk igennem indtil nu. Han har nemlig flere æg, og de ligger ikke i samme kurv:
– Vi har haft indtægter fra 160 ha markbrug og lidt kødkvæg. Og da vi ret hurtigt fik købt kårede hingste, kommer der også indtægter ind ved at bedække andres hopper. Og så fik jeg en god pris for mit kvæg og min mælkekvote. Derfor har vi kunnet klare os, fortæller John Sørensen.

I dag har John Sørensen udviklet sit Stutteri Bjarup til et lovende familieforetagende, som kan gå videre til næste generation.
Begge hans døtre er medarbejdere på bedriften. Den ene, Janne Sørensen, er dyrlægeuddannet. Hun rådgiver ejere af islandske avlshopper om forplantning samtidig med, at hun sørger for stutteriets egne heste fodres korrekt, trives og behandles, hvis de bliver syge. Den anden datter, Louise Sørensen, er pædagoguddannet, Nu arbejder hun på fuld tid med at ride stutteriets heste til. John Sørensen har også en søn, Christian, som er cand. merc. i finansiering og har job hos Jyske Bank. Christian Sørensen overvåger familiestutteriets finanser og regnskaber:
– Jeg er rigtig godt hjulpet af mine børn, og det giver os naturligvis et godt udgangspunkt for at etablere os i stutteribranchen, medgiver John Sørensen.

Han tilføjer, at efter nogle ret kiksede indledende forsøg med islandske heste på gården, har strategien været klar: Kvalitet i alt, hvad man foretager sig. Janne Sørensen fortæller:

Kvalitet som ledetråd 
– Vi købte to avlshopper, der blev rigtig godt kåret, og dem begyndte vi at avle på. Hopperne købte vi af en dygtig islandsk avler, og ham gik vi i kompagniskab med om at købe tre kårede avlshopper. Så hvor mange andre begynder med at anskaffe sig en god avlshingst, er vi gået den anden vej og er begyndt med hopperne. Det er en hurtigere vej til succes, hvis der også er lidt genetisk held med i spillet.

John Sørensen tilføjer, at avlsmålet på Stutteri Bjarup er at producere lige så fine heste her i Danmark, som de kan på Island. Og samtidig skal Stutteri Bjarups heste være fri for den frygtede allergi, som de små mitter-fluer typisk udløser på importerede heste. Mitterne findes ikke i den islandske fauna, så islænderheste født på Island er uden antistof imod dem, og bliver dermed lette ofre, når de siden ankommer til den danske natur.

Dette avlsmål er stutteriet tæt på nu, hvor man ejer 80-90 heste og er klar til at sælge nogen af dem. Blandt dem er nogle pragteksemplarer. Hvis de både har et godt sind, er godt tilredet og i besiddelse af de helt rigtige fysiske fremtrædelsesformer, kan sådan en hest – efter en kåring – indbringe helt op til en million kr. I den anden ende af skalaen vil man kun kunne få ca. 25.000 kr. for hesten. Janne Sørensen forklarer:
– Ifølge genetikkens love, vil vi også få føl, som ikke kan sælges til ret mange penge. Men på Stutteri Bjarup har vi arbejdet målbevidst på at få et så godt genetiske grundlag at arbejde ud fra, at det hele nu ser ganske lovende ud.

Optimisme
Familien har stadig stærke bånd til den islandske samarbejdspartner og har investeret penge i hans avlsprojekter på Island.
Hjemme på Stutteri Bjarup går seks førsteklasses hopper og græsser. Dertil kommer syv hopper, som er kåret i anden klasse. Dertil kommer to pragtfulde hingste, hvoraf Sørensenfamilien ejer den ene og har halvpart i den anden.

John Sørensen ser optimistisk på fremtiden, selv om der aktuelt er kommet skyer på himlen: – At købe en islandsk kvalitetshest er jo ikke helt billigt, så vi bliver nok også ramt af finanskrisen. Men så har vi hingstene, markbruget og kødkvæget at falde tilbage på.

Dyrt at fejlernære sine heste

LandboMidtØst har en særlig hesterådgivningstjeneste, hvor Anette Priergaard og Anne Kirkegaard er rådgivere. Om Stutteri Bjarup siger Anette Priergaard: – Jeg synes John Sørensen og hans døtre har grebet det fornuftigt an. De har satset på høj kvalitet i avlsmaterialet fra starten. Og det er vejen frem, hvis man vil have succes så hurtigt, som det nu er muligt, når man har med heste at gøre. LandboMidtØst rådgiver Stutteri Bjarup om planteavl. Familien Sørensen råder selv over ekspertisen vedrørende hestenes forplantning, pleje og fodring. I sin rådgivning har Anette Priergaard høstet en bemærkelsesværdig erfaring. Hun siger: – Der er desværre mange hesteejere, som burde gå meget højere op i det, deres heste spiser. For går noget galt her, kommer der i værste fald ingen avl ud af det. Typisk er hestene i underskud med mineraler som selen og vitamin E. De får ikke nok på grund af forkert sammensat grovfoder, eller fordi mineralerne ikke findes i det græs, de æder. De erfaringer kan Janne Sørensen, dyrlæge og medejer af Stutteri Bjarup også nikke genkendende til fra sin egen rådgivning. Hun siger: – Jeg får en del hopper ind, der har svært ved at blive drægtige. I nogle tilfælde kan det skyldes mangel på vitaminer og mineraler i foderet, eller at hesten er alt for overvægtig. Derfor bør man ikke spare på hestefaglig rådgivning, for det kan få stor økonomiske konsekvenser, hvis en førsteklasses avlshoppe ikke bliver drægtige.