Beretning ved Landboforening Midt Generalforsamling d. 13 marts 2008

Dannelsen af LandboMidtØst

Første januar 2008 var vores nye rådgivningsselskab LandboMidtØst en realitet med et medlemsgrundlag på ikke mindre end 3300, som kommer fra hhv. Østjysk Familiebrug (481), Søhøjlandets Landboforening (480), Århus Hadsten Landboforening (459), Kronjysk Landboforening (550) og endelig Landboforening Midt (1341).

I 2010 skal vi tage et nyt center i brug, som skal ligge i Søften vest for Århus. LandboMidtØst vil fra dette tidspunkt således have rådgivere placeret i kun to center – Søften og Viborg

Dermed er den målsætning for den fremtidige rådgivningsstruktur, som vi i bestyrelsen opstillede for 5 år siden opfyldt.

Vi valgte dengang en offensiv strategi, der skulle sikre, at vi fik stor indflydelse på udviklingen og dermed også for at sikre jer medlemmer kvalitetsrådgivning fra et center, som også mange år fremover er placeret i Viborg.

Med dannelsen af LandboMidtØst har vi sikret vore medlemmer den rigtige rådgivning fordi vi har alle muligheder for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, som kan fastholde og tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i bestyrelsen er ganske godt tilpas med, som tingene har udviklet sig. Det har kun kunnet lade sig gøre fordi der hele vejen rundt har været det nødvendige fremsyn og mod til at træffe de nødvendige og rigtige beslutninger. Alle har kunnet se sig selv som vinder i den nye rådgivningsstruktur.

Landbrugets økonomi

På sidste års generalforsamling tillod jeg mig at sige, at der for første gang i 20 år var udsigt til stigende fødevarepriser. Det må man sige har holdt stik når vi snakker mælk og planteprodukter. Vi er nu på niveau med priserne sidst i firserne på de to områder, hvilket jo godt kan nævnes for de, der tror at produktpriserne har nået usete højder.

De økonomiske prognoser for disse bedrifter ser meget lovende ud for indeværende år selv om foderomkostningerne også er steget betragteligt. Priserne på svine- og fjerkrækød er desværre ikke steget nævneværdigt endnu, hvorfor økonomien her lader noget tilbage at ønske. Det stiller enorme krav til likviditeten, men heldigvis er det min oplevelse, at pengeinstitutterne har ydet den nødvendige støtte i situationen i forvisning om, at også disse kødprodukter vil stige hen over sommeren.

Alle økonomer er enige om, at den stigende liberalisering af verdenshandelen og landbrugspolitikken i EU vil øge prisudsvingene på både indtægts- og udgiftssiden. Derfor er der også stor grund til at bruge den nuværende og kommende højere indtjening til øget konsolidering af bedriften så der er noget at stå imod med når tingene igen vender.

Det politiske arbejde

Det politiske arbejde i forløbne år har foruden det almindelige sædvanlige arbejde især været koncentreret om 2 emner: Miljøgodkendelsesordningen og udarbejdelse af høringssvar til de statslige miljøcentre omkring idefasen til vandplan for især Limfjorden og til idefasen for vore lokale natura 2000 områder. Vi er godt besat med natura 2000 udpegninger fordi vi har mange å-løb i vores område.

Miljøgodkendelsesordningen i de nye kommuner kom meget dårligt fra start fordi EDB – systemet udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen simpelthen ikke virkede før efter sommerferien. Dermed lå alt sagsbehandling stille i et halvt år. Nogle kommuner kom hurtigt i gang efter sommerferien og valgte at følge de generelle retningslinier andre kommuner benyttede lejligheden til at udarbejde egne retningslinier, som på alle områder er betydeligt strammere end de generelle. Dermed bliver behandlingen af de enkelte ansøgere meget forskellig fra kommune til kommune. I sidste ende kan det betyde en meget forskellig udvikling af landbrugserhvervet fra egn til egn.

Viborg kommune har valgt at følge de generelle retningslinier. Vi har en rigtig god løbende dialog med både politikere og embedsmænd og alle er indstillet på at få tingene til at glide bedst mulig. Der er en sagspukkel i øjeblikket, som blev forstærket af et meget stort antal ansøgninger i december måned p.g.a. NH3 stramninger ved årsskiftet. De kommunale embedsmænd på området og vore miljøkonsulenter har netop udarbejdet et koncept, som giver vore konsulenter mulighed for at udføre en større andel af den enkeltes ansøgning for at afkorte sagsbehandlingstiden. Indtil nu har Viborg kommune modtaget 101 ansøgninger og 34 af disse er godkendte.

Ikke alle kommuner i vores rådgivningsområde er ligeså resultatorienteret som Viborg. Der er store problemer i både Silkeborg, Randers og Mariager Fjord kommuner. Vi har klaget vores nød til vores lokale mand på tinge Kristian Phil Lorentzen og han har fået et møde i stand med den nye miljøminister Troels Lund Poulsen d. 26 marts på Cristiansborg. Vi ser virkelig frem til denne enestående mulighed for at fremlægge vore synspunkter for ministeren.

Høringssvar omkring vandplaner for Limfjorden har vi udarbejdet i samarbejde med de andre foreninger omkring fjorden. I høringssvaret har vi gjort meget ud af at belyse landbrugets store betydning i regionen for at tydeliggøre nødvendigheden af at finde en passende balance mellem virkemidler til den nødvendige forbedring af vandmiljøet og landbrugserhvervets udviklingsmuligheder.

Vi har også understreget, at valg ad virkemidler bør ske i et samspil mellem kommunen og lodsejeren så behov for tiltag kan kombineres med lodsejerens ønsker for sin bedrift.

I høringssvaret har vi også fremhævet teknologien som relevant virkemiddel til bedre udnyttelse af husdyrgødningen både ved biogasproduktion og ved separering, men også ved udvikling af bedre udbringningsudstyr til de forskellige gødningsfraktioner efter gylleseparering.

Heldigvis har produktionen af biogas fået en markant placering i den netop indgåede brede energipolitiske aftale i folketinget.

I sensommeren lavede vi en tur i området sammen med venstres landbrugspolitiske ordfører Jens Kirk for at sætte fokus på det tåbelige i, at en ansøgning om ændring af det tekniske anlæg på et landbrug, eksempelvis en plansilo, en gylletank en udbygning af malkestalden automatisk udløser en miljøgodkendelse af hele bedriften selv om der ikke er tale om en udvidelse af dyreholdet. Dermed kommer rene bagatelagtige byggesager til at vente i måneder og år på godkendelse i de sløve af kommunerne

Det er endnu ikke lykkedes af få ændringer på området, men der arbejdes stadig med det..

Åbent Landbrug

Traditionen tro havde vi også i den forløbne sæson åbent landbrug i vores foreningsområde tredje søndag i september. Det var hos Vivi og Bjarne Moustsen her lige nord for byen. Igen en publikumssucces af de helt store. Det er virkelig lykkedes at få netop dette arrangement ind i især børnefamiliernes årskalender. Der skal lyde en kæmpestor tak til Vivi og Bjarne samt alle de frivillige aktører og hjælpere for dette flotte arrangement, som i den grad gav anledning til positiv omtale af landbruget.

Fremtiden for landbruget

Fremtidens landbrugsbedrifter i Danmark vil blive meget forskelligartede. Der vil fortsat være langt flest deltidslandbrug, hvoraf en stigende del vil blive aflønnede naturforvaltere. Landbrugsstøtten vil fortsætte en omlægning i retning af en mere natur- og miljøorienteret støtte, som jeg forudser vil blive brugt som betaling for udførelse af vidt forskellige former for miljø eller naturbeskyttelse. Betalingen vil være meget forskellig afhængig af, hvilke indsatsplaner den enkelte kommune vedtager er nødvendige for at nå målsætningen for det enkelte område. Den form for landbrug vil blive almindelig i alle vore miljøfølsomme områder incl. naturparker.

Antallet af fuldtidslandbrug vil fortsat være stærkt faldende, men den nuværende landbrugsproduktion vil blive opretholdt. D.v.s. strukturudviklingen vil fortsætte med uformindsket styrke og det er der i øvrigt også ved at være politisk flertal for under visse betingelser. Fødevareministeren påtænker i nær fremtid at fremsætte forslag om mulighed for op til 950 D.E. under samme tag.

På grund af den fortsatte strukturudvikling af fuldtidslandbruget, vil der fremover være behov for en endnu større indsats for opnåelse af samfundets gunst og accept. Der vil være behov for udvikling af teknologier, som kan fjerne lugtgenerne ved storskalaproduktion og gyllehåndtering og der vil være behov for en endnu mere offensiv strategi til sikring af en fortsat god dyrevelfærd med stærkt stigende besætningsstørrelser. Dyrevelfærd handler mere og mere om følelser også i den danske befolkning og vil derfor få en større og større plads i den enkeltes bevidsthed og dermed også i politikernes bevidsthed. Derfor har vi ikke andre muligheder end at sørge for, at dyrevelfærden i de danske besætninger lever op til forbrugernes forventninger, hvis vi fortsat vil udvikle vores erhverv. Vi er på rette vej. Det rykker blandt danske landmænd i øjeblikket. Flere og flere ønsker et erhverv, som er på omgangshøjde med tiden. Dyrevelfærd, miljø og bæredygtighed har stigende prioritet især blandt de yngre landmænd, som ikke bruger økonomiske argumenter som undskyldning for ikke at være på forkant. Det handler ikke om penge, men om holdninger og ansvarlighed for sin produktion.

I landbrugets top, det vil i den her forbindelse sige Dansk Kvæg og Dansk Svineproduktion er man ved at ændre strategi i mere offensiv retning. Begge organisationer har nu sat fokus på den stigende dødelighed i de danske besætninger som over årene har nået et helt uacceptabelt niveau i nogle besætninger, hvor ejerne tilsyneladende ikke bekymrer sig om problemet. Danske landmænd vil ikke længere acceptere at få brodne kar på grund af uvidenhed eller manglende fokus ødelægger det for et helt erhverv, derfor er man nu parat til at lægge det nødvendige kollegiale pres for at ændre udviklingen. Diskussionen på kvægkongressen for nylig viste endog et ønske om mulighed for økonomiske sanktioner over for de brodne kar. I så fald bliver det ret hurtigt nødvendigt at inddrage vore store andelsvirksomheder i diskussionen.

Vi skal videre af dette spor. Egne interne initiativer, som bringer erhvervet og produktionsgrenene på forkant på relevante og måske ømme områder er virkelig noget der gør indtryk på vore kritikere og politikerne, men det er selvfølgelig også værd at understrege, at vi skal bruge fagligheden så langt som muligt i vores argumentation, men samtidig være indstillet på, at der dukker flere og flere situationer op, hvor afgørelsen træffes på grundlag de mere følelsesbetonede aspekter.

Men det er ikke nok at agere på den interne bane. Vi skal ud og vise omverdenen, hvad vi gør og fortælle, hvorfor vi gør det og vise, at vi er stolte af vores erhverv. Kun på den måde kan vi afmystificere folks opfattelse af os. Vi skal hver især benytte enhver lejlighed til at vise vore bedrifter frem til alle interesserede og frem for alt skal vi i alle sammenhænge udvise godt landmandsskab i forhold til vore nærmeste omgivelser, så vi hver især opfattes som en positiv del af lokalsamfundet.

På den internationale bane står dansk landbrug særdeles godt rustet, så godt, at vi nu går ind for en hurtig liberalisering af EU´s landbrugspolitik. De danske heltidsbedrifter har gennemlevet en imponerende udvikling og forstår i den grad at tilpasse sig. Svinebedrifterne har ført an, men nu er turen også i høj grad kommet til kvægbedrifterne. Der bygges store stalde i disse år, hvori den nyeste teknologi indpasses og kvægbrugeren bliver stadig yngre.

Den moderne landmand er ikke kun landmand i traditionel forstand men i høj grad virksomhedsleder med hele verden som sin spillebane og der spilles virkelig på mange fronter, som sammenlagt øger mulighederne for plusser på bundlinien og denne mere globale indstilling er også med til at sikre fokus på alle områder, som har betydning for virksomhedens fortsatte udvikling .

Afslutning

Som bekendt er det min 10 og sidste beretning som formand for landboforeningen. Det er en glad og tilfreds formand, der nu trækker sig tilbage. Jeg føler mig utrolig privilegeret fordi jeg har fået muligheden for de mange fantastiske oplevelser i løbet af de 10 år. Det har været meget meget spændende at stå i spidsen for den udvikling både Landboforeningen og rådgivningen har været igennem og som nævnt mener jeg Landbo Midt og LandboMidtØst står ganske godt rustet til fremtidens udfordringer. Det har kun kunnet lade sig gøre fordi det er sket i et uhyre frugtbart samarbejde mellem folkevalgte og medarbejdere. Alle 10 år har været præget af et fantastisk godt og loyalt samarbejde hvor viljen til at finde løsninger for fællesskabet har været udtalt.

Jeg er også dybt taknemmelig over at have fået muligheden for at sidde med ved bordet på Axelborg både i Dansk Landbrug og i Landbrugsrådet, hvor beslutningerne for det samlede danske landbrug træffes, ligesom det også har været en stor og positiv udfordring at være formand for landbrugsrådets udvalg for samfundskontakt senere åbent landbrug - en post som bragte mig rundt i hele landet, hvor jeg mødte nogle af landbrugets største ildsjæle.

Der er derfor alt mulig grund til at sige jer tusind tak for den opbakning I har vist mig hele vejen igennem - det er jeres opbakning, der har givet mig de mange muligheder.

Tusind tak for de 10 år.