Efter at havde brugt 4 meget spændende år på svinebesætningen Bjerget, besluttede jeg mig for at jeg skulle ud og opleve noget nyt. Jeg snakkede med min chef om der var mulighed for at tage nogle måneder fri, og kontaktede derefter rejseselskabet IAEA. De hjalp mig med at planlægge en arbejdsrejse på 9 måneder til Australien.

På vej til Australien
Det er fredag den 31. juli og hele dagen går med at pakke min store vandretaske, flytte de sidste ting fra det nu tomme hus og sige farvel til kollegaerne, venner, kæreste og familie. Jeg har en stor rejse foran mig og skal være undervejs i 42 timer, så der skal helst være styr på alt, inden jeg tager af sted. Planen er at lande i Melbourne, Australien den 3. august og derefter bruge de næste 9 måneder på at opleve noget af det kæmpe store land, landbruget dernede, menneskerne og deres kultur.

Det er nu 4 måneder siden jeg steg på flyet i Kastrup lufthavn, og tiden er fløjet af sted lige siden. Som planlagt blev jeg hentet i Melbourne lufthavn af min værtsfamilie, et ægtepar i 50’erne, Greg og Helen, og deres tre voksne sønner, Dale, Brad og Shaun. Deres farm og hjem befandt sig 3 timers kørsel fra Melbourne, og selvom at jeg var træt efter den lange rejse, kunne jeg ikke vente med at komme ud af lufthavnen, og se hvor jeg var landet.

På vej til mit hjem i Australien
Melbourne er en af de største byer i Australien og minder om en almindelig dansk storby, men allerede i udkanten af byen begyndte tingene at forandre sig.
Det første som overraskede mig var en flok på ca. 20 store Eastern Grey kænguruer, der græssede på en mark langs med vejen. Jeg skyndte mig at hive mit kamera frem, men kunne tydeligt se på Greg og Helen at det var et helt normalt syn. Derefter bemærkede jeg at luften var fuld af papegøjer, forskellige farver, store og så men alle rigtig flotte. Naturen var meget anderledes, store vider og udtørrede floder. Vi begyndte så småt at komme ud på landet, asfalt vejen var for længst blevet til rød grusvej, i horisonten kunne jeg se små bjerge og store bakker overalt og så var der 1000-vis af får.

Efter godt 3 timers kørsel, med næsten uafbrudt snak på dårlig skole-engelsk, var vi kommet frem til farmen. Den bestod af et stort grønt flot træstuehus med en stor flot have. En form for gårdsplads omringet af maskinhuse, værksteder, garager og siloer. Og I den ene ende var der en masse små indhegninger som tydeligvis havde noget med får at gøre. Jeg fik en hurtig rundvisning inde og ude, og brugte resten af dagen på at sove.

Min arbejdsdag med får
Næste morgen stod jeg op til en ny australsk dagligdag, meget anderledes og meget spændende. Vi arbejder mange timer om dagen, som regel fra kl. 7 morgen til kl. 20-21 om aftenen. Men vi arbejder derimod i et helt andet tempo end hvad jeg er vant til fra Danmark, meget stille og roligt, ikke så effektivt og ret afslappende. Meget af tiden går med at køre. Afstandene er en del større end i Danmark og de 7000 får går spredt på ca. 1500 ha. Derfor har ALLE landmænd her i området en 4-hjulstraekker med lad på, den bruger de til at køre ud over det hårde terrænet, når de skal tjekke alle fårene. På ladet er der som regel en masse værktøj, og de kører ingen steder uden et par hyrdehunde.

Selve arbejdet med fårene er meget anderledes end hvad jeg er vant til i en svinebesætning. Får har et helt andet sind end en gris, de er meget stille, viser stort set ingen følelser, hverken smerte, glæde eller nysgerrighed, og de virker meget uintelligente.

Meget af arbejdet består i at flytte fårene, så de hele tiden har græs og vand. Hvis vi skal flytte dem over en længere afstand bruger vi lastbilen, og hvis det er omkring 1-5 km så er det nemmere at drive dem af sted i bilen eller på gåben, og de utrolig dygtige hyrdehunde gør det meget nemmere.

Der er også en del arbejde med lammene. De skal alle vaccineres, have ormekur, øremærkes, brændt hale, kasteres og dem som vi burger til avl og uld produktion skal have klippet skindet af rundt om halen. Senere skal lammene fravænnes fra deres mødre, nogle bliver solgt og andre bruges til avl.

Grunden til at de klipper skindet omkring halen, er for at stramme huden op. Huden rynker normalt og bliver hurtigt fuld af skidt og fugt, det perfekte sted for spyfluernes æg. De bliver til små mider, som spiser sig ind i huden på fårene, og for at mindske risikoen for dette, er den bedste løsning hernede at stramme huden op. (Der er dog meget debat om denne metode med hensyn til dyrevelfærd). Disse mider er et stort problem for fåreavlerne om sommeren. Hvis fårenes uld bliver fugtig, enten fra regn, skidt eller blod, så er miderne der med det samme. Så en anden stor del af vores arbejde om sommeren er at tjekke og behandle får mod mider.

De ca. 7000 får på denne farm bruges hovedsageligt til uld produktion. Alle får og lam klippes en gang om året, (altid inden sommer for at mindske risikoen for mider) og hvis alt går som planlagt tager det ca. 6 uger. Det er dog meget afhængigt af vejret, da de professionelle fåreklippere ikke vil klippe våde får. Disse 6 uger forløber i højt tempo, 4 fåreklippere klipper uafbrudt, (undtagen i spisepauserne) fra kl. 7.30 til 17.30, 3 ‘shedhands’ arbejder med alt det uld, som bliver klippet af, og holder rent på gulvet og 1 mand arbejder med at inddele uld i forskellige kategorier. Disse 8 mennesker er alle professionelle og rejser rundt mellem de forskellige fårefarme. Derudover er vi 5 familiemedlemmer som hjælper med alt det resterende arbejde.

Høsten
Det var meget kort fortalt om noget af dagligdagen med fårene, for udover får driver de ca. 3000 ha. på denne farm. Jeg har ikke den store interesse for mark og maskiner, men jeg kommer desværre ikke udenom det hernede. Jorden i det område, hvor jeg bor er meget tør, og et af de store problemer er mangel på vand og brandfare. I år ser det dog ud til at blive en rigtig god høst, og markerne ser bedre ud end de har gjort de sidst 10 år, men ligesom i Danmark kan tingene hurtigt ændre sig når alt afhænger af vejret. De dyrker meget hvede og byg, og en middel høst ligger på 1,5 tons/ha., men i år forventer de omkring 3 tons/ha. Udover korn ser man meget raps, forskellige slags bønner, lupiner og lucerne.

Høsten hernede forgår i november – december. De kører som regel med to mejetærskere og to lastbiler til at køre korn fra, og så bruger de nogle små siloer som kan spændes bag på bilen og stilles ude på marken. Og alt dette kommer til at forgå i den australske sommer med 40-50 grader. Efter høst lukker de fårene ind på stubmarkerne og lader dem gå der ca. 4 måneder, før de sår. De bruger direkte såning. Dette gælder dog kun for korn, hvilket de har mest af. Der er lidt mere arbejde med nogle af de andre afgrøder.






Selvom at denne farm er meget anderledes end hvad jeg er vant til i det danske landbrug, så er tankegangen alligevel grundlæggende den samme. De australske landmænd i dette område arbejde på at blive mere moderne og effektive, at gøre uld til en mere populær og kendt vare, at forbedre den australske fåreavl, og at forbedre den individuelle bedrift i samarbejde med konsulenter. De har projekter som skal forbedre deres jordkvalitet på længere sigt og de er også opmærksom på dyrevelfærd.

Den australske kultur
Den australske kultur er ikke så forskellig til den danske, det er i hvert fald ikke mit indtryk. Meget de samme madvaner, tøjstil og social liv, men selvfølgelig med nogle små ændringer. Australske mennesker har dog ry for at være meget venlige og nemme at omgås, og det kan jeg kun bekræfte. Det er normalt at hilse på hinanden hernede, også selvom at man er fremmede, og så lige få en lille snak om vejr og vind. Jeg føler mig altid velkommen uanset hvor jeg er, og folk er generelt meget afslappede og imødekommende.

Dette er bare en kort beskrivelse af mine, indtil videre, 3 måneder hernede. Der er stadig 6 måneder tilbage, som kommer til at byde på endnu flere utrolige oplevelser. Der er en rigtig stor udfordring at tage så langt væk hjemmefra, at skulle leve, bo og arbejde i en ny familie, både i op - og nedture og at skulle snakke et andet sprog.

Men jeg har lært mig selv meget bedre at kende, har lært mere om landbrug og set andre måder at drive landbrug på, kan se verden i et lidt større perspektiv nu og selvom at jeg helt klart skal til Australien igen engang, så er jeg alligevel blevet endnu gladere for mit liv i Danmark.