Østjysk Familielandbrug – beretning 2008

v/Jørgen Lykkemark

Det kan måske virke selvoptaget at starte en årsberetning med foreningens indre liv. Men med LandboMidtØst har vi skabt noget af en kraftkarl, der kan rådgive landmænd i det Midt- og Østjyske.

Den nye rådgivningsfusion blev officielt søsat for præcist to måneder siden. Fusionen betjener 4.400 større og mindre landbrugsbedrifter og strækker sig fra Kattegat til Den jyske Højderyg, fra Randers / Viborg området i nord til Juelsminde i syd.

Det er en rådgivning med godt 300 ansatte indenfor alle landbrugsfaglige områder. Det betyder, at du som landmand ikke kan stille et eneste spørgsmål uden at få et kvalificeret svar.

Fusionen er en udvidelse af det succesfulde samarbejde i LandboØst og har været fem år undervejs. Så det er en velovervejet og gennemarbejdet sag.

DLMØ – ny fællesforening

Men det er ikke det eneste sted Østjysk Familielandbrug er med til at præge udviklingen. På foreningssiden er samarbejdspartnerne bag LandboMidtØst plus andre foreninger gået sammen i en helt ny fællesforening under Dansk Landbrug.

Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ) er navnet. Formålet er at varetage alle opgaver af faglig og erhvervspolitisk art, som de tilsluttede foreninger ønsker at løse i fællesskab.

Læg mærke til ”i fællesskab”. Når de ni foreninger bag DLMØ påpeger et problem overfor landbrugstoppen på Axelborg, taler vi altså med meget stor stemme. Det er vigtigt, når vi snakker om så følsomme områder som miljø, planlægning, vandrammedirektiv og Natura 2000-områder.

De ni foreninger i DLMØ er Kronjysk Landboforening, Søhøjlandets Landboforening, Århus-Hadsten, Landbo Midt og os selv – Østjysk Familielandbrug – som i forvejen samarbejder i LandboMidtØst.

Dertil kommer Djursland Landboforening, Samsø, Odder-Skanderborg og Østjysk Landboforening. Den nye fællesforening tæller tilsammen 4.620 medlemmer.

Som medlem af Familielandbruget er jeg ikke automatisk optaget af, at stort er godt. Mange af vores medlemmer beviser på deres bedrifter, at småt sagtens kan være godt. I visse situationer er slagskraften dog lig med størrelse og sammenhold. Især når det gælder politik.

Tre års kornproduktion forsvandt

Men der ER områder, hvor vi intet kan stille op, uanset størrelse. Jeg tænker på vejret.

Der er ingen grund til at trætte med en gennemgang af årets regn og sol. Det er allerede sagt mange gange, og vi husker alle sammen den trælse høst. Skulle nogle have glemt det, behøver de bare se på afregningspriserne for korn og foder. Pludselig steg prisen fordi flere ting tydede på mangel på råvarer.

Det er klart - når vi står med den dårligste høst i Danmark i 12 år målt i tons, og den globale høst svigter - så kan det mærkes hos den danske landmand. Det vil sige den svigtende mængde opvejedes af højere priser for nogen. Det har efterfølgende vist sig at spiller man i lotteriet kan man både vinde og tabe.

Lad mig sætte nogle tal på.

I 2006/2007 var den globale produktion af korn 30 mio. tons mindre end året før. Det svarer i runde tal til tre års kornproduktion i Danmark. Samtidig steg det samlede forbrug med 60 mio. tons. Det tømmer naturligvis lagerne, og presser prisen op. Det er loven om udbud og efterspørgsel.

Dansk Landbrugs forventning er, at både høsten og forbruget vil stige voldsomt i 2008 – og forbruget mest. Dermed vil billedet være uændret, men vejret har før gjort gode høstprognoser til skamme.

Lidt højere svinenotering

De høje kornpriser har været en gevinst for vores kolleger i planteavlen, mens det har været dyrt for husdyrproducenterne. Især dem, der ikke selv har haft foderkorn på lager.

Set fra en planteavlers stol er det ikke lykken at nå ned på tidligere tiders kornpris på 80-85 kr./td. Det er forståeligt. Skal kødproducenterne derfor have balance i deres regnskaber, må kødpriserne sættes op, og udbuddet tilpasses efterspørgslen.

For det er ikke kun de høje foderpriser, som plager svineproduktionen i øjeblikket. Markedet er mættet med svinekød, og det kan ses på noteringen: 8.50 kr. for slagtesvin. Økonomer mener, vi skal op på 13-14 kr. kiloet for at få ligevægt. Ganske vist siger DMA – tidligere Danske Slagterier - at noteringen vil stige, men de mener også, vi skal helt hen til september, før noteringen retter sig.

Vi må håbe, det bliver så meget, at de totale omkostninger pr. kg kød i svineproduktionen igen bliver lavere end salgsprisen.

Smågrisene retter sig

Lidt lysere ser det ud for smågriseproducenterne. Her er forventningen, at prisen allerede i maj vil stige fra det nuværende niveau på 270 kr. til omkring 350 kr. Det er Østeuropa, der begynder at efterspørge smågrise, og samtidig plejer noteringen i Sydeuropa at stige, når vi kommer hen på foråret.

I forvejen er danske smågrise efterspurgte på eksportmarkedet. Alt i alt vil det betyde, at sidste års røde tal på soholdernes bundlinje skulle blive sorte i 2008.

Svingende mælkepriser

Derimod kan kvægsektoren se tilbage på et godt år. Mælkeprisen var højere end de totale omkostninger både med og uden kvote. Det har dog også bevirket at en del af vores omkostninger straks er blevet justeret op. Det gælder for såvel foder, som diverse tilknyttede erhverv. Tingene koster det markedet kan bære. Det er ingen lov, men en uskrevet regel.

Februarbørsen her i år endte med en mælkekvotepris på lige omkring et par kr. pr. kg. Det er et fald på ca. 80 øre i forhold til november-børsen og en halvering i forhold til samme børs sidste år.

Faldet kan ikke overraske. Efterspørgslen på kvote er naturligvis berørt af den kommende udfasning af kvoteordningen. Mælk vil fremover i langt højere grad blive påvirket af de almindelige markedsmekanismer. Mælkeproducenterne skal med andre ord i gang med at tilpasse sig et verdensmarked med svingende mælkepriser.

Derfor er det vigtigt, at konsolidere sig nu, hvor indtjeningen er god. Og det er vigtigt at investere i noget, der giver et mer-afkast på bedriften. Der ligger nogle rent skattemæssige gevinster, hvis man investerer på den rigtige måde. Mulighederne er flere, så tag en snak med en af vores økonomikonsulenter eller den nyansatte finansrådgiver i LandboMidtØst.

Udbryderne fra Arla og DC

Og så lige en ting, mens vi snakker notering og mælkepriser:

Jeg har det meget svært med de folk, som ikke kunne komme hurtigt nok ud af Arla, fordi mælkeprisen tegnede højere i Tyskland. Nøjagtig det samme sker nu i Danish Crown. Al snak om sammenhold og solidaritet stopper altså, hvis græsset er grønnere hos naboen.

Men når det er sagt, skal der også lyde kritik mod ARLA. Jeg gjorde selv opmærksom på vi ville kræve prisstigning på mælken, men blev afvist af et bestyrelsesmedlem med den begrundelse, at man afventede et kommende bestyrelsesmøde. Men sådan kan man som et ansvarligt mejeri ikke drive forretning. Det hedder sig, at det er landmandens forretning. Så bør man også varetage landmandens interesse. Jeg er helt klar over man som ansvarlig ikke blot kan udbetale det hele, men det har vist sig, at det var muligt at finde en hel del mere end vi fik i forvejen.

Det har siden vist sig at Arla-udbryderne nu på egen krop kan mærke, at sikkerheden i vores andelsselskaber er guld værd. Hvis de nu kommer og vil med i ARLA igen bør det kun ske med et betragteligt indskudsbeløb. Ellers kan man som ”trofast støtte” godt føle sig gjort til grin.

Andelsselskaberne er landmandens sikkerhed for, at han kan komme af med sin vare. Hvis man vil have sikkerheden og retten, må man også tage pligterne med. Det har tidligere været en selvfølge, men selv det står for fald, hvis ikke vi bakker op om dem, der vil bevare tanken om sammenhold.

Nationalparker og løftebrud

For nogle få uger siden meddelte partierne, at der skal oprettes fire nationalparker, og at procedurerne sættes i gang her i foråret.

Det er ikke overraskende, at Mols Bjerge er en af dem, og i øvrigt den der tages først fat på. Men det er overraskende, at arbejdet skydes i gang, før vi i landbruget har accepteret indholdet i bekendtgørelsen for den enkelte park.

Loven siger helt tydeligt, at der skal være bred lokal opbakning til projektet, og at der skal være en tydelig afgrænsning mellem nationalparken og de øvrige arealer. Vi vil ikke risikere en masse restriktioner på landbrugsjorden i parken. Det må bygge på frivillige aftaler.

Dansk Landbrug er opmærksom på problemet og indkalder de berørte foreninger til møde ganske snart.

Det skulle være så enkelt med miljøet

Også på et miljøområdet er der et hul mellem det, politikerne lover og det, der kommer ud af løfterne.

Vi blev lovet det skulle være så enkelt med den nye miljøgodkendelsesordning. Enkeltheden skulle bestå i, at landbrug kunne godkendes efter de samme retningslinjer landet over. De nye storkommuner fik ansvaret, og så behøvede landmanden kun at gå et sted hen.

Hvordan er virkeligheden så? Det er nok den mest omtalte og udskældte lov, vi endnu har set i landbruget. Ansøgningerne hober sig op, og ventetiden er halve og hele år. Det koster landmændene store tab og mange frustrationer.

Nogle kommuner har taget konsekvensen, og hyret rådgivende ingeniørfirmaer til at tage nogle af sagerne. Men her i det østjyske er alt gået i stå.

Storkommunen Randers har eksisteret siden 2006. Loven er mere end et år gammelt. Alligevel har kommunen endnu ikke godkendt en eneste miljøansøgning. Forklaringen er, at det er meget kompliceret, forholdene er specielle, og reglerne uklare.

Der er andre kommuner, som kan finde ud af at administrere den nye lov. Hvorfor kan Randers ikke - er det mangel på vilje, mangel på kunnen, mangel på mandskab, eller byrådets politiske flertal?

Hvis det er så kompliceret, hvorfor fortæller I os så ikke, hvor vanskelighederne konkret ligger? Så kan vi gå til Dansk Landbrug og via dem, få det afklaret med miljøministeren.

Kommunen tænker stadig!

Kommunenetværket går trægt

For at matche de nye stor kommuner oprettede Dansk Landbrug de såkaldte kommunenetværk. I netværkene skal familielandbrugs- og landboforeninger i fællesskab drøfte planlægning, miljø, natur, grundvandsbeskyttelse med mere sammen med kommunen.

I Randers Kommune fungerer netværket dårligt. Dialogen er ikke kommet ordentlig i gang. Viljen til at prioritere arbejdet og bruge tiden, mangler. Det er ærgerligt, fordi netværket kunne blive en god vej til systemet.

Dyrevelfærd – fælles ansvar

Vi har set nogle grimme sager om vanrøgt i pressen i den senere tid. Det er grimme ting, tv viser, og selvom det er de samme billeder vi ser hver gang, viser de desværre blot tingenes tilstand.

Det er i sig selv forfærdeligt nok. Der ligger ofte en menneskelig tragedie bag vanrøgten, alvorlig sygdom, dødsfald eller økonomisk kollaps. Jeg synes, pressen har behandlet tingene fair. De har prøvet at forklare baggrunden, så danskerne trods alt ikke sidder med fornemmelsen af, at vanrøgt og mishandling er hverdag i dansk landbrug.

Samme besindighed har vores landspolitikere ikke udvist. De vil have øget kontrol og skærpet overvågning. Problemer er blot, at når først landmanden svigter, udvikler tingene i stalden sig lynhurtigt. Forslaget om at syv-doble kontrolbesøgene, duer ikke. Det gør kun daglig opmærksomhed. Den kan vi - som naboer og kolleger til gengæld levere.

Jeg ved godt, det ikke er let at blande sig. Men bliver man opmærksom på ændringer i den daglige adfærd hos en nabo, må vi tage os sammen til at banke på døren og spørge om der er noget, man kan gøre. Både af hensyn til dyrene til landmanden og hans familie.

Vi har i familielandbrugets regi folk, der kan hjælpe psykologisk eller med gode råd om økonomi. Det er en selvfølge at dyrlæger, foderstoffen, konsulenter og andre, der færdes på bedrifterne udviser samme opmærksomhed. Hellere spørge en gang for meget end for lidt.

Lovlige dyretransporter

Sagerne om vanrøgt har et sidestykke i de ulovlige dyretransporter. Men her er årsagen ikke en kollapset landmand. Det er derimod kyniske eksportører og transportører, som er ligeglade med dyrene. Grisene, hestene eller kreaturerne skal bare frem til modtageren, hvordan er ligegyldigt.

Landbrugets organisationer fortjener ros for vedtagelsen af et transportkodeks – selv om der har været svipsere ind imellem. Jeg synes også, fødevareministeren fortjener ros for sin resolutte lukning af nogle transportstalde. Også her var der svipsere. En af dem var Niels Vinderslev her i området. Men trods svipserne har initiativerne heldigvis luget ud i de værste af slagsen.

Når det er sagt, vil jeg godt understrege, at vi ikke kan undvære dyretransporterne. Verden hænger mere og mere sammen, og vi har et frihandels-område i EU. Men transporterne skal foregå lovligt, med mest mulig hensyn til dyrene og kun med uddannede chauffører.

Sundhedstjek af landbrugspolitikken

Selv om EU-kommissær Mariann Fischer Boel har forslået et sundhedstjek af landbrugspolitikken, har hun også sagt at patienten ikke var syg. LandbrugsAvisen og andre landbrugsblade har flere gange beskrevet indholdet i forslaget, så det vil jeg ikke.

I Østjysk Familielandbrug har vi ikke noget imod forslaget om at reducere støtten yderligere og føre penge fra det aktive landbrug over til landdistrikterne. Vi kan stadig få del i dem ved at gå ind i naturpleje og miljøskånsomme projekter. Det er ting, som mange af familielandbrugets medlemmer gerne vil deltage i.

Opdyrkningen af brakken skal øge planteproduktionen. Men tror politikerne virkelig, at man kan få en god afgrøde på jord, der ikke må gødes?

Den samlede kvækstofkvote, vi har til rådighed i Danmark bliver nemlig ikke øget. I forvejen betyder vandmiljøplanernes krav om N-reduktion, at vi i dag mangler 15-18 pct. kvælstof for at have en optimal afgrøde. Nu skal kvoten så spredes ud på endnu flere hektarer. Der bliver endnu mindre kvælstof til rådighed pr. hektar. Men heldigvis er debatten ikke slut og vi kan håbe og påvirke, det bedste vi har lært.

Sårbar og robust jord

Der kan ske en meget bedre fordeling af kvælstoffet, hvis landbrugsjorden blev delt op i de sårbare og de robuste områder. Det har vi bedt om i mange år. Så kunne vi gøde optimalt på de robuste jorde og holde igen på de sårbare, hvor miljøet skal skånes. Men den løsning mangler vi stadig.

Det kan godt undre mig, at politikerne nu pludselig vil inddrage brakjorden. Hvis det skyldes skræk for stigende korn- og fødevarepriser bør man give mulighed for at hæve tildelingen af næringsstoffer. Ellers forstår jeg ikke logikken.

Global støtteafvikling

Nu jeg taler om EU, vil jeg godt slå fast, at Danmark ikke skal gå forrest for at afvikle støtten. Vores topfolk i landbruget snakker jævnligt om aftrapning af støtten. Jeg er ikke uenig, men kun på den betingelse, at der er tale om en ensartet og samtidig afvikling i hele EU – og allerhelst på verdensplan.

Dansk landbrug vil være alt for sårbart på verdensmarkedet, hvis vi skal konkurrere med de forskellige nationers pengekasser.

De meget dyre og strenge miljø-, og kontrolkrav vi er underlagt, er i forvejen et prismæssigt handicap på bulkvare-området. Heldigvis ser det ud til, at vi er begyndt at høste gevinsten, når det drejer sig om mere specialiserede og forædlede produkter. Altså produkter, hvor miljøhensyn og dyrevelfærd indgår som et salgsargument.

Tilbage til foreningen

Jeg begyndte min beretning med at tale om foreningen, og jeg vil slutte samme sted.

Det er med glæde, jeg kan fortælle, at vi for andet år i træk sætter kontingentet ned. Kontingentet er gradueret i forhold medlemmets omsætning på bedriften, som ses af følgende (vise overhead)

Omsætning kontingent

Under 200.000 1.300

200. – 1.300.000 2.000

Over 1.300.000 2.700

Det skyldes flere ting, bl.a. at vi har fjernet nogle honorarer i forbindelse med rådgivningsdelen, ligesom sektorkontingenterne er formindsket.

Jeg er også meget tilfreds med vores fælles blad ”LandboMidtØst”, der fremstår som et tiltalende og højt fagligt medlemsblad.

Hvad bladet har i kvalitet, mangler PostDanmark til gengæld.

Det er sært, at et ”væsen”, der har omdelt post i Danmark i et par hundrede år, ikke kan levere et blad til tiden. Det er dobbelt utilfredsstillende, fordi P&T godt kan finde ud af, hvad de skal have for at omdele bladet.

Lad mig slutte med den store medlemsundersøgelse fra sidste år.

Formålet med undersøgelsen var at få registreret og vurderet de aktive medlemmers tilfredshed med arbejdet i lokale foreninger. På landsplan besvarede ca. 3700 spørgeskemaet og her fra Østjydsk Familielandbrug er der 52, som har besvaret skemaet.

Der er overvejende tilfredshed med Dansk Landbrug. Således er 7 ud af 10 landmænd generelt tilfreds og især med LandbrugsAvisen. Indenfor rådgivningstjenesten er der stor tilfredshed med planteavlsrådgivningen. Her er 8 ud af 10 landmænd tilfreds eller meget tilfreds med den ydede rådgivning.

Med disse ord vil jeg gerne sige tak til medlemmer og ansatte og tak til de personer der arbejder for vores synspunkter i Østjysk Familielandbrug. Vi kan i en forening sagtens blive enige om mange ting fordi vi ofte har det samme udgangspunkt, men tiden ændrer sig og ingen kan vel med rette sige, at vi ikke skal deltage i debatten i det omliggende samfund.

Derfor skal vi bruge al den opbakning vi kan få og samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at vi er en del af et større projekt, nemlig det at forvalte og dyrke den danske natur og landbokultur. Det kræver, at vi giver vores mening til kende og det kræver, at vi gør det, hvor det betyder noget. Alternativet er, at andre tager beslutningerne for os.

Derfor vil jeg - som altid - opfordre til, at I som medlemmer i Østjysk Familielandbrug giver jeres besyv med. Den levende debat kræver engagement, men til gengæld giver den også mange glæder. En levende debat kommer kun, hvis man giver sin mening liv. Vi vil ikke fremstå som en meningsløs forening uden holdninger og mål. Derfor glæder jeg mig til vi fremover skal give vores mening til kende i en stor forsamling, hvor mulighederne findes.

Jørgen Lykkemark