Ledelse i krisetider
Hvis kommunikationen i bedriften dør, når økonomien strammer til, er der først rigtig fare på færde.

– Han og konen ejer en pæn stor svinebedrift. Han er succesfuld. Kendt som travl officiel person. Involveret, som han er i organisationsarbejde. Derfor måtte han ofte væk fra gården. Så der blev ansat folk til at udføre det meste af arbejdet. Men det gik trods alt, så længe konjunkturforholdene var gunstige.

Da tiderne vendte, gled enderne fra hinanden, og alt for mange lamper begyndte at blinke rødt. Men så blev der ellers trukket i nødbremsen. Dramatiske ændringer gennemført. Og her til formiddag – efter at alle initiativerne er begyndt at virke – har vi sammen været i banken for at forhandle nye kreditvilkår. Og jeg vurderer, at han ridder stormen af.

Det er Jette Pedersen, ledelseskonsulent hos LandboMidt Øst, der fortæller om en sag, hun og en skattekonsulent tumler med helt aktuelt. Den slags sager har både hun og kollegaen, Henning Amby, en del af for tiden i LandboMidtØsts ledelsesteam. Som tiderne er, skal ejeren vise meget ledelseskraft i sin virksomhed. Der er ikke plads til den mindste efterladenhed. Slet ikke, hvis man skal overbevise et pengeinstitut om, at der er en fremtid på bedriften, og at tingene vil ændre sig markant, så snart bytteforholdet bliver forbedret.

Tro på egen fremtid
I den omtalte sag fandt landmanden og hans kone ud af, at tiden måtte være inde til at få sparring i ledelsesarbejdet. Jette Pedersen siger:
– Vi fik en god snak om mål, midler og metoder på bedriften. I den proces er det meget vigtigt at landmandsfamilien selv kan se lyset for enden af tunnelen og beskrive det. Uden dette lys at styre efter og modtage energi fra, bliver det svært.Det var først og fremmest kapacitetsomkostningerne det var galt med, oplyser Jette Pedersen:
– De var simpelthen løbet løbsk på grund af for lidt opmærksomhed fra ejerens side i hverdagen. Og så skrider tingene nemt. Landmandsægteparret formulerede det selv på denne måde: ”Vi selv og vores medarbejdere skal have noget i hånden ikke blot, når vi går frem men også på tilbagevejen.”

Der kom ny fokus på foderomkostninger, spild og tidsforbrug til alle de små og større ”diverse-ting”, og på den måde har landmandsægteparret fundet rigtig mange udgifter, der kunne spares. Samtidig har de fået deres produktivitet helt i top med 30 grise pr. årsso.

Sig det, som det er
Men allervigtigst var, at begge ægtefæller gav hinanden håndslag på, at hvis gården skulle reddes, måtte de selv tage fat om ledelsestømmerne på en helt anden måde end før. Så engagementet i organisationsarbejdet blev droslet meget ned. Et par medarbejdere blev fyret. Til gengæld gik ægtefællerne igen fuldt og helt ind og begyndte at præge hverdagen sammen med de tilbageblevne medarbejdere:
– Og her er det meget vigtigt, at man er åben over for sine omgivelser – både sin eventuelle I/S-partner og medarbejderne – om hvordan landet ligger, og hvad der nu skal ske, fortæller Henning Amby og fortsætter:
– Vi ser desværre mange eksempler på, at i takt med, at tingene ikke kører, som de skal, dør kommunikationen i virksomheden. Og det er farligt.  Gensidig tavshed om, hvad man tænker og gør er en klassisk følgevirkning af en økonomisk krise på en bedrift. Men denne tavshed bærer blot endnu mere ved til de luende flammer. Så vendingen til det bedre begynder som regel med, at alle får de samme informationer om tingens tilstand - uanset hvor alvorlige de er. Samtidig skal lyset for ende af tunnelen kunne beskrives. Herefter er det kun knofedt og vedholdenhed, der skal bringe skibet flot.

Husk skulderklappet
Henning Amby råder også til, at man i den vanskelige proces frem mod lyset forstår at stoppe op og fejre de små delmål, som nås undervejs:
– Jeg har været ude et par gange i den senere tid for at få løst op for tavshedens knuder. Og når det lykkes, får vi samtidig en snak om, hvordan man får det bedste frem i hinanden ved at fortsætte med at holde dialogen kørende mellem nøglepersonerne.

Man skal rose og anerkende, når man ser resultatet af den indsats, der ydes. Det behøver ikke at være en tur i operaen i København. Det kan også være ved en gang rundstykker om fredagen eller en fyraftens øl og et klap på skulderen. Mere skal der såmænd ikke til, fastslår Henning Amby.

Gælder om at komme styrket ud af krisen

Ledelseskonsulenterne Jette Pedersen og Henning Amby understreger, at der gør sig særlige omstændigheder gældende hos hver eneste af de landmænd, der henvender sig til dem for at få sparring. Ikke to sager er ens. Derfor findes der heller ingen standardløsninger. Alligevel optræder en række fællestræk, når en bedrift skal rettes op økonomisk. Her arbejder ledelseskonsulenterne både med fysiske og objektive forhold på den ene side og processer i og mellem mennesker på den anden.

Her kommer en oversigt over de faktorer, man kombinerer for at finde løsningerne: • Fokus på det, du som landmand selv kan gøre noget ved: Driftseffektivitet i mark og stald, rationelle arbejdsgange, undgå spild, vedligeholdelse efter behov snarere end efter, hvad der kunne være dejligt osv. • Skær det bort, der ikke giver penge på bundlinien. • Hvad er vigtig for dig? Hvad gør dig glad? Fokus på dine værdier og måden du vil drive landbrug på. Sørg for at medarbejderne også kender dem. • Husk i det hele taget at kommunikere meget med din I/S-partner og dine medarbejdere – og gør det ærligt og redeligt. • Ros ofte. Fejr jeres fælles succeser og få samspillet med medarbejderne til at fungere. De skal vide, hvor målet står, og hvordan de bevæger sig derhen. • Prioriter det at få ”et helt liv”, så landbruget ikke er det eneste, der fylder i din tilværelse. • Hold øje med muligheder og trusler i omverdenen: Køb ind og sælg så optimalt som muligt.