Afgræsningsprojekt fik tilskud i form af offentlig medfinanciering  
De mange motionister, cyklister og bilister i Skårup ved Skanderborg Sø kan nu nyde synet af kødkvæg, der græsser i naturområdet.
I/S Mosegårdens Limousine har 24 Limousine køer/kvier med 15 kalve gående på området, der netop er blevet indhegnet med naturpleje for øje.
Området omkring Skanderborg Sø er kendetegnet ved et meget kuperet terræn med græsklædte skråninger og overdrev. Det nu indhegnede området ligger i den nordøstlige del af dette område mellem Ellelausvej og Oddervej. Lodsejeren har fået tilskud til et natur- og miljøprojekt med reetablering af et markhegn, der skal indhegne græsarealet.

Skovfredning og gøgeurt
Græsarealet er meget kuperet, og der forekommer en del våde partier med væld, som gør det uhensigtsmæssigt at dyrke arealet i omdrift med maskinel indsats.
Arealet er omfattet af skovfredningen ved Skanderborg Sø, da man gerne vil bevare den unikke udsigt udover Skanderborg Sø. En del af arealet er registreret som §3 område – græsoverdrev, og i de fugtige partier på arealet forekommer der er stor bestand af gøgeurt.

Projektet ”Afgræsning – Skårup” med reetablering af hegn er afsluttet den 25. april 2011. Projektet er offentlig medfinansieret fra:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Det Europæiske Fælleskab EU.

Skal du søge om tilskud til dit projekt?
Har du et natur- og miljøprojekt, så lad LMO hjælpe med ansøgningen om tilskud. Det kan både være et afgræsningsprojekt, som det ved Skanderborg, eller andre former for projekter.

Læs mere om tilskud til naturprojekter her

Eller kontakt natur- og naturforvaltningskonsulent Eja Lund på telefon 8728 2266.

Publiceringsdato: 23-05-2011
LMO - Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup - Asmildklostervej 11, 8800 Viborg - Præstegårdsvej 5, 9600 Aars - Tlf: 8728 2200 - Email: 
Find medarbejder
LMO Avisen
Læs flere >>