Gør græsmarken forårsklar 

Giv græsmarken en tur med striglen
Hvis græsmarken er kommet tilfredsstillende gennem vinteren, kan den alligevel ikke helt passe sig selv. Hvis der er meget vissent græs og måske små partier af sneskimmel, skal marken strigles. Det kan gøres med en egentlig græsmarksstrigle. Hvis man ikke har sådan én, kan en let såbedsharve bruges i stedet. Marken strigles over første dag, den kan bære en traktor uden at lave spor (og græsset er tøet op!).

Hvis der er meget hvidkløver i marken, skal der ikke gåes for hårdt til værks. Hvis alt for mange af udløberne rives op, koster det udbytte. Men alt vissent og dødt materiale skal løftes op, så det kan tørre, og der kan komme lys og luft ned til græsmarksplanterne.

Bekæmp lysesiv
Hvis der er mange muldskud, bliver de jævnet ved samme lejlighed. Hvis frosten i vinter har løftet småsten op, bør de også tromles ned. Især hvis marken skal bruges til slæt.

Er der mange lysesiv, bør disse også bekæmpes så godt, som det lader sig gøre. Erfaringer har vist, at 2 gange tæt afpudsning om året – forår og i juli – begrænser problemet, især sammen med afgræsning.

For mere information
Kontakt din planteavlskonsulent eller en af følgende konsulenter for mere information:

Lars Westerberg, kvægbrugskonsulent, mail: law@lmo.dk eller telefon 8728 1857

Ulla Plauborg, planteavlskonsulent, mail: ulp@lmo.dk eller telefon 8728 1826.

LMO - Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup - Asmildklostervej 11, 8800 Viborg - Præstegårdsvej 5, 9600 Aars - Tlf: 8728 2200 - Email: 
Find medarbejder
LMO Avisen
Læs flere >>