Majsens udvikling frem mod høst 2011 - 12. september
Artiklen er fra DLBR Landbrugsinfo:
I den seneste uge er tørstofprocenten i gennemsnit steget med 2,9 %, mens stivelsesindholdet er steget med 8,4 %. Denne forholdsvis store stigning viser, at modningen af majsen fortsat skrider frem som den skal.
Analyser udtaget 12. september
I denne uge er der for første gang udtaget prøver i alle landsdelene. Den gennemsnitlige tørstofprocent i hele landet ligger på 23,4%. Øerne, Østjylland og Sydjylland har gennemsnitlig de højeste tørstofprocenter på hhv. 25,2, 26,0 og 24,5 % mens Nordjylland og Vestjylland har de gennemsnitlig laveste tørstofprocenter på hhv. 21,8 og 19,4 %. På Fyn, i Østjylland og i Sydjylland blev der også udtaget prøver i sidste uge. På Fyn er stigningen i tørstofprocenten på mellem 2,6 og 3,3%. I Østjylland ses en stigning i tørstofprocenten på mellem 3,0 og 4,8 %, mens stigningen i Sydjylland er på mellem 1,4 og 3,6 %.
Stivelsesindholdet ligger i denne uge i gennemsnit på 20,7 %. Øerne, Østjylland og Sydjylland har gennemsnitlig det højeste stivelsesindhold på hhv. 29,0, 27,0 og 23,4 % af tørstoffet, mens Nordjylland og Vestjylland gennemsnitlig har det laveste stivelsesindhold på hhv. 15,5 og 8,7 % af tørstoffet. På Fyn er stivelsesindholdet steget med mellem 5,9 og 8,8 %. I Østjylland er stigningen på mellem 0 og 13 %, mens stivelsesindholdet i Sydjylland er steget med mellem 3,9 og 12,7 %.
Se prøveudtagninger fra 12. september her
Publiceringsdato: 19-09-2011
LMO - Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup - Asmildklostervej 11, 8800 Viborg - Præstegårdsvej 5, 9600 Aars - Tlf: 8728 2200 - Email: