De nye pesticidafgifter 
Ny pesticidafgift. Afgiften stiger meget på Stomp, Boxer, MCPA og pyrethroider. Afgiften falder på minimidler (Atlantis og Express), Amistar og Proline.
Afgiften forventes at træde i kraft 1. juli.

Efter af have rumlet i lang tid, er der nu kommet lovforslag om nye pesticidafgifter. Der mangler endnu en del afklaringer, blandt andet hvad afgiften bliver på de enkelte pesticider. Afgifterne bliver beregnet ud fra et såkaldt belastningsindex, hvor de enkelte midler bliver bedømt ud fra sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.

Videncenter for Landbrug har beregnet, hvad afgifterne kan blive ud fra de kriterier, som er stillet op. Videncentret er kommet med et bud på 23 midler, hvor oplysninger om belastningsindexet er offentliggjort. Tabellen skal ikke betragtes som en facitliste, men som et kvalificeret gæt

Se tabellen her

Der vil sandsynligvis komme afgiftslettelser på en række midler, først og fremmest ”minimidler”. Atlantis og Express vil efter beregningerne få en prisreduktion på 15-20%.
Fungicidet Proline forventes at få en reduktion i prisen på 15%. I øjeblikket bliver der udbudt en sampak af Rubrik og Proline. Efter hvad vi har fået oplyst, ligger denne udbudte pris ikke meget under listeprisen - og ud fra den forventede pris efter at en afgift er trådt i kraft, ser det heller ikke ud til at være en særlig attraktiv pris.

Så vær opmærksom, når I får et godt tilbud om sprøjtemidler til ”gammel” pris – de behøver ikke nødvendigvis at stige!

Afgrøde Nyt
Artiklen er et uddrag fra Afgrøde Nyt. Hold dig opdateret med nyt fra LMOs planteavlsrådgivning. Bestil abonnement på AfgrødeNyt her
Forfatter: Knud Nielsen
Publiceringsdato: 03-02-2012
LMO - Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup - Asmildklostervej 11, 8800 Viborg - Præstegårdsvej 5, 9600 Aars - Tlf: 8728 2200 - Email: 
Find medarbejder
LMO Avisen
Læs flere >>