ØkonomiKonsulenterne indgår i LMO 

ØkonomiKonsulenterne i Aars har indgået aftale med LMO om, at aktiviteterne i ØkonomiKonsulenterne pr. 2. januar 2012 indgår i LMO.

ØkonomiKonsulenterne blev stiftet af Søren Lyngberg i 1987, og siden 1999 har også Carsten Mikkelsen været medejer. Aftalen om overtagelse af alle aktiviteter i Økonomikonsulenterne skal ses som en del af et kommende glidende generationsskifte, men både Søren Lyngberg og Carsten Mikkelsen fortsætter i LMO og vil sammen med deres hidtidige medarbejdere betjene deres kunder. Nu får de så følgeskab af kolleger, der kan hjælpe kunderne med såvel landbrugsfaglige emner som juridiske sager.

Om begrundelsen for at vælge LMO som samarbejdspartner fortæller den ene af indehaverne i ØkonomiKonsulenterne, Søren Lyngberg:
- Vi ser frem til at blive en del af en større rådgivningsvirksomhed, hvor vi også kan tilbyde rådgivning inden for svin, kvæg og planteavl. Men det har især været vigtigt for vores valg af samarbejdspartner, at LMO er en stabil virksomhed – både hvad angår økonomi og det daglige virke.

For LMO er aftalen et led i virksomhedens strategi om at sikre et stærkt kundegrundlag, så virksomheden fortsat kan udvikle sig til fordel for kunderne, forklarer direktør Jan Winther, LMO:
- LMO har i forvejen mange kunder omkring Aars, og der kommer løbende flere til både på regnskabssiden og inden for de landbrugsfaglige områder. Derfor har det været attraktivt for os at få en fast base i Aars.

Kontoret i Aars bibeholdes således, ligesom alle medarbejdere og de to indehavere fortsætter i LMO. De nuværende kunder hos ØkonomiKonsulenterne kommer derfor ikke til at mærke nogen direkte ændringer i denne forbindelse.

ØkonomiKonsulenterne passer godt ind i LMO med en kundeportefølje især inden for landbruget.
- Med aftalen kan vi sammen give landmændene i Himmerland et stærkere tilbud inden for regnskab, landbrugsfaglige områder og jura. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at vi også forventer at kunne udvide kundegrundlaget i området, forklarer Jan Winther.

For yderligere information
Direktør Jan Winther, LMO, telefon 8728 1810
Søren Lyngberg, ØkonomiKonsulenterne, telefon 9862 1244

Publiceringsdato: 04-01-2012
LMO - Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup - Asmildklostervej 11, 8800 Viborg - Præstegårdsvej 5, 9600 Aars - Tlf: 8728 2200 - Email: 
Find medarbejder
LMO Avisen
Læs flere >>