Log på Kontakt Forside
Kriseberedskab
Du kan henvende dig til: Beredskabet i alle akutte situationer
Tilmeld dig et eller flere af vores gratis nyhedsbreve


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Specielle tilbud
Tilmelding Leverandørservice

Få dine fremtidige regninger til
LandboMidtØst betalt til tiden
Kalender Grafisk
Nyt navn, ny adresse og nye medarbejdere  

Østjysk Svinerådgivning (ØSR) hedder fra 1. januar 2008 LandboMidtØst, Svin. Samtidig flytter vi kontoret i Sdr. Borup til centret i Hinnerup, så vores adresse er fra 1. januar 2008:

LandboMidtØst, Svin
Samsøvej 33
8283 Hinnerup
Tlf.: 8728 2200

Seks nye medarbejdere i LandboMidtØst, Svin
Vi har i LandboMidtØst, Svin ansat følgende svinekonsulenter med placering i Hinnerup pr 1. december 2007:
Katarina Sylow Dominiak
Hans Ulrik Jensen
Jens Svendgaard

Pr. 1. januar 2008 har vi ansat følgende svinekonsulenter med placering i Viborg:
Ole Lund
Jesper Toft
Vagn Bach Jensen

Farestaldsmanagement og almindelig produktionsrådgivning
Katarina Sylow Dominiak har været ansat som driftsleder i en sobesætning med 600 søer og tilhørende AIAU klimastald. Hun har blandt andet arbejdet praktisk med farestaldsmanagement, intern KS, løbning og drægtighedskontrol. Derudover har hun erfaring med intensiv oplæring af udenlandske medhjælpere.

Katarinas faglige hovedområder er farestaldsrådgivning og almindelig produktionsrådgivning. Et af de første projekter Katarina arbejder med, er videreudvikling af farestaldsmanagement i hele vores område.

Med målrettet og opfølgende rådgivning vil hun fremover komme ud i mange af sostalde og arbejde med effektivitet, optimering og motivation af medarbejderne, blandt andet ved etablering af en ERFA-gruppe for interesserede farestaldsmedarbejdere. 

Tlf.: 8728 2511
Mobil: 2963 4086
E-mail: ksd@lmo.dk

Kernestyring, almindelig produktionsrådgivning og produktionsøkonomi
Hans Ulrik Jensen har fokus på almindelig produktionsrådgivning og optimering i soholdet,
produktionsøkonomi samt rådgivning i kernestyring.

Hans Ulrik har tidligere arbejdet ved Dansk Svineproduktion som avlskonsulent i Genetisk Forskning og Udvikling (tidligere Avl og Opformering) hvor han var ansvarlig for hele KS området. Hans Ulrik har endvidere undervist på Vejlby Landbrugsskole.

Hans Ulrik starter med at revidere vores koncept for avls-og kernestyringsrådgivning. Ring i dag, hvis du ønsker yderligere information. Hans Ulrik er også produktionskonsulent med områder som optimering af effektivitet med mere.

Tlf.: 8728 2512
Mobil: 2963 4097
E-mail: huj@lmo.dk


Foder-og produktionsrådgivning
Jens Svendgaard er faglært landmand samt uddannet landsbrugstekniker fra Vejlby Landbrugsskole. Han har været ansat 13 år i Dansk Vilomix A/S med hovedansvar for salg af ca. 4000 tons mineralblandinger pr. år samt foderrådgivning til de tilhørende kunder.

Jens er specialist i foderrelaterede forhold med udgangspunkt i den optimale fodersammensætning. Derudover deltager han i opfølgning på diverse produktionstekniske tal i såvel soproduktion som slagtesvineproduktion.
Vi ser frem til at tilbyde Jens som din fremtidige sparringspartner på fodersiden og produktionsrådgivningen.

Produktionsrådgivning slagtesvin, staldindretning, produktionssystemer
Ole Lund kommer fra en tilsvarende stilling som konsulent i Midtjysk Svinerådgivning. Ole er specialist i rådgivning af slagtesvinebesætninger og er koblet op på projekt +25 kr. Staldindretning og valg af produktionssystemer er et par af de øvrige områder Ole dækker.

Herudover yder Ole produktionsrådgivning i en lang række besætninger med fokus på optimering af de produktionstekniske nøgletal.

Tlf.: 8728 1864
Mobil: 4091 1511
E-mail: oll@lmo.dk

Produktionsøkonomi, UK-Produktion, arbejdsmiljø og produktionskontrol
Jesper Toft har 12 års erfaring fra rådgivningsbranchen, senest som konsulent i Midtjysk Svinerådgivning. Jesper har især fokus på produktionsøkonomien og derfor indgår produktionskontrol og opfølgning på produktionsresultaterne som en naturlig del af Jespers arbejdsopgaver.

Derudover er Jesper auditor på både UK-produktionen og DANISH og har derigennem et bredt kendskab til arbejdsmiljøforholdene i de forskellige produktionsystemer.

Tlf.: 8728 1863
Mobil: 2268 9437
E-mail: jet@lmo.dk

Desinfektion af stalde, produktionskontrol, scanning og auditering
Tågedesinfektion af stalde udgør en betydelig del af Vagn Bach Jensen’s arbejdsdag. Vi er glade for, at vi nu i hele LandboMidtØst’s område samt til vores samarbejdspartnere kan tilbyde tågedesinfektion af tomme stalde.

Vagn vil desuden beskæftige sig med DANISH auditering, opgørelser i produktionskontrollen samt drægtighedsscanning.

Vagn har tidligere været ansat i en tilsvarende stilling i Midtjysk Svinerådgivning og har over 20 års erfaring indenfor området.

Tlf.: 8728 1862
Mobil: 2089 4569
E-mail: vbj@lmo.dk

14 svinekonsulenter
Med ovenstående tilgang af nye medarbejdere består LandboMidtØst, Svin nu af 14 medarbejdere.
I vedhæftede dokument har du en oversigt over det samlede personale i svineafdelingen lige til at skrive ud og hænge på opslagstavlen.

I LandboMidtØst, Svin ser vi frem til at omsætte viden til værdi i din virksomhed.

Med venlig hilsen

Karsten Lauridsen
Afdelingschef Svin



LandboMidtØst - Tlf: 8728 2200 - Email:   - Kontakt
Find medarbejder Søg på navn eller faglighed
Følg de to centre


Klik på billedet for at komme til galleriet
LandboMidtØst
Læs flere