United Kingdom Holland

NemLøn er i luften


10-10-2017

LMO lancerer NemLøn, og det er nu muligt at bruge den nye digitale lønløsning til at indberette løn for ansatte.

LMOs nye digitale lønløsning er nu i luften, og det betyder, at alle landmænd med ansatte fremover kan indberette løn i NemLøn.

Med LMOs nye digitale kundeportal, MitLMO, følger også en ny og nemmere måde at indberette løn for ansatte. Rådgivningsvirksomheden har udviklet den digitale lønløsning NemLøn, der betyder, at landmanden fremover kan klare det hele ved hjælp af kun ét login på computeren:

Idéen med NemLøn er, at arbejdsgiveren nemt skal kunne indberette lønoplysninger døgnet rundt samtidigt med en sikker dokumentation”, fortæller Anders Jensen, der er LMOs projektleder på NemLøn.

Indberetter direkte i lønsystemet

NemLøn fungerer ved, at landmanden som arbejdsgiver via den nye kundeportal MitLMO indberetter lønoplysninger direkte i LMOs lønsystem:

”Det er fremtidens digitale lønløsning, da NemLøn kombinerer den lette netadgang med behovet for fortrolig og sikker indberetning. Det gør arbejdsgiveren tidsmæssig uafhængig, giver en sikker dokumentation på indberetningen og der er samtidig en kompetent lønassistent til at udarbejde lønnen korrekt”, fortæller Anders Jensen.

Når lønnen er indberettet vil lønassistenten i LMO udarbejde den endelige lønseddel, som overføres til medarbejderen og arbejdsgiveren. Dermed får landmanden mulighed for at indberette lønoplysninger døgnet rundt på en nem, overskuelig og smart måde.

I front med digitalisering

I LMO er den digitale satsning med både MitLMO og NemLøn et led i en overordnet plan for udvikling af digitale løsninger, der kan effektivisere landmandens arbejde og skabe vækst på bundlinjen:

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at LMO vil være med helt i front, når det gælder nye, teknologiske løsninger og muligheder der kan hjælpe landbruget. Det er da også med baggrund i vores visioner for den digitale udvikling, at vi nu tager skridtet fuldt ud med MitLMO”, siger LMO’s direktør, Jan Winther.

LMOs projekleder, Anders Jensen glæder sig til at NemLøn nu kommer ud til kunderne:

”Det er LMOs forventning, at mange arbejdsgivere vil benytte NemLøn, så man nemt og sikkert får indberettet lønoplysninger, samtidigt med det øvrige kontorarbejde”, slutter Anders Jensen.

Læs mere om NemLøn her

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Anders Jensen
Telefon: 2911 5718
Email: anj@lmo.dk

Seneste nyheder

Top