United Kingdom Holland

Styrket fokus på handel med råvarer

Styrket fokus på handel med råvarer

06-02-2018

LMO styrker rådgivningen på råvaremarkedet med ansættelsen af ny handelsrådgiver

LMO har fra den 1. februar ansat Søren Ø. Laursen som handelsrådgiver i afdelingen LMO Business. Søren Ø. Laursens speciale bliver at rådgive i handel med råvarer:

"Med ansættelsen har vi i LMO Business nu to stærke profiler på finans og råvare i form af Hans Fink og Søren. Jeg ser frem til og har store forventninger til at Søren starter i LMO Business", fortæller Carsten Kragh Paulsen.

Søren startede sin karriere som investeringsrådgiver og børshandler i Jyske Bank A/S. Senere skiftede han til den internationale fødevareindustri, hvor han har suppleret sin handelserfaring med udstationeringer i USA, Schweiz og Elfenbenskysten. 

International handel med råvarer

Den røde tråd i Søren’s karriereforløb har været international handel med råvarer og Commodity Risk Management  – hvor både handel med råvarer til fysisk leverance, men også handel med råvarefutures og optioner har været en del af dagligdagen.

”I en omskiftelig og usikker verden præget af globalisering, klimaændringer og finansiel ustabilitet vil råvare- og valutamarkederne typisk være præget af store udsving. Virksomhedernes evne til at handle på de gunstige tidspunkter er derfor afgørende for virksomhedernes bundlinje”, understreger Søren Ø. Laursen.

Executive MBA fra Brunel University

Søren har læst på Handelshøjskolen i Aarhus og senere suppleret sin diplomuddannelse med en Executive MBA fra Brunel University. Senest har Søren været handelsansvarlig for Lantmannen Unibake Gruppen, der er en større aktør på markedet for møllehvede, vegetabilske olier, mejeriprodukter samt energi. 

Ifølge LMOs nye handelsrådgiver skal prisudsving i råvaremarkedet snarere ses som en mulighed end som en trussel mod en virksomheds indtjeningsevne. 

”Det drejer sig ganske enkelt om at håndtere markedsrisici professionelt og struktureret, så virksomheden optimerer sine risici indenfor den økonomiske rammer, som virksomheden har til rådighed. Ved at håndtere markedsrisici efter LMO’s risikostyringskoncept kan virksomheden sikre vedvarende forbedring af rentabilitet og værdiskabelse - og vigtigst af alt, minimere negative budgetafvigelser”, fastslår Søren Ø. Laursen.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Søren Ø. Laursen
Telefon: 2294 4126
Email: sla@lmo.dk

Seneste nyheder

Top