United Kingdom Holland

Få landbruget til at blomstre

19-06-2015

 

Har du lyst til mere variation i landskabet til glæde for dyr og mennesker i dit nærområde? Så har LMO et tilbud, hvor vi sår blomster i kanten af en af dine marker.

LMO har de seneste år etableret en lignende blanding hos forsøgsværter for Optitill og Optiplant-projekterne, hvor landmænd, naboer og forbipasserende har kunnet nyde det imponerende farveorgie af forskellige sommerblomster.

 

Hvordan og hvornår?

Er du interesseret, kan du ringe til os og bestille såning i en udvalgt mark. Vi kommer med såudstyr og blomsterfrø og tilsår det ønskede areal.

Frøene kan sås fra maj, og det kræver at du har et ”bælte” på 2,5 meter, der er fri for afgrøde/ukrudt, når blomsterne skal sås.  Blomsterblandingen vil blive sået i en bredde på 2,5 meter. Arealet er støtteberettiget, og der kræves ikke ændringer i din EU ansøgning.

Kontakt forsøgsleder Renee Borggreen på reb@lmo.dk eller telefon 2339 0253, hvis du vil høre mere og få en pris.

Læs mere om LMO Planteavl

Kristian Tybjerg Hansen, Alrø:

- Blomsterne er vildt imponerende. Jeg har haft dem i tre år i en flot stribe ud mod kirkens grund. Det er pænt at se på, og folk bliver så glade, når de får lov at plukke en buket.

Jeg gjorde det i første omgang for bierne og vildtet. Men nu gør jeg det lige så meget for folk.

Den lokale biavlerforening klapper mig på skulderen og en restaurant i nærheden kommer og plukker morgenfrue-blade til deres salat.

Seneste artikler

Top