United Kingdom Holland

Flere og flere rådyr bliver ofre ved græsslæt

Flere og flere rådyr bliver ofre ved græsslæt

18-06-2015

Kan moderne teknik forhindre det meningsløse tab? En gruppe forskere og udviklere fra Institut for Ingeniør videnskab samt Institut for AgroØkologi ved Aarhus Universitet (AU), Natur & Landbrug ApS, Danmarks Jægerforbund og LMO har sat sig for at bruge drone-teknologien til at finde vildtet i græsmarkerne, inden høstarbejdet sættes i gang.

Af Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund, Rasmus Nyholm Jørgensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Lisbeth Nielsen, Aarhus Universitet og  Hanne Juncher Fris, LMO

Landmandens eller maskinstationens traktorfører står oftere og oftere over for et grimt syn af et lemlæstet rålam, når de er sendt ud for at tage græsslæt. I bedste fald dør et påkørt dyr hurtigt, men ofte er traktorførerne nødt til at indfange og aflive et rålam, der på trods af lemlæstede ben kæmper vildt for sit liv. Men hvorfor dræbes så meget vildtyngel ved græsslæt, og findes der metoder til at forhindre det? 

Strudsestrategi

Rådyr er byttedyr, hvis bedste forsvar er at flygte. Den muskuløse krop gør det voksne rådyr til en eminent sprinter, men i de første uger af lammenes liv er deres muskler ikke så veludviklede, at de vil være i stand til at løbe fra ræven. Råen beordrer derfor de unge lam til at blive liggende i græsset, mens de selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten ingen lugt, når de trykker sig mod jorden. På den måde overlever de alligevel ræven. Men over for en 6-12 meter bred butterfly rotorklipper med høj hastighed er rålammenes ”strudsestrategi” langt fra effektiv. Derfor sker det oftere og oftere, at rålam dræbes eller lemlæstes, når der høstes græs fra midt i maj til midt i juli. 

En tæt rådyrbestand

Rådyrbestanden i Danmark har de seneste 10 år ligget på et højt men rimeligt stabilt niveau. Vintergrønne marker, grønne vintre og tilplantning giver det danske landskab en høj bæreevne for rådyr og samtidig potentiale for problemer, når der tages græsslæt i den periode lammene sættes.

Græsslæt afløser afgræsning

Der tages i dag græsslæt på et stigende areal, fordi færre og færre enge græsses. Engarealer, der hverken græsses eller høstes, gror hurtigt til i krat, rørskov og højtvoksende græsarter. Ved tilgroning forsvinder græsningsarealernes artsrige flora, så høst af biomasse til biogasproduktion kan være en del af fremtidens naturpleje. De mere langhårede engområder er imidlertid også særdeles attraktive yngleområder for en række vildtarter. Græsslæt i maj-juli medfører derfor stor risiko for påkørsler. 

Droner med termiske kameraer

Droner – små ubemandede luftfartøjer – er blevet populær teknologi til mange formål. Foreløbigt har forsøg vist, at kombinationen af et luftfartøj, der ”ser” lodret ned i vegetationen samt et varmefølsomt kamera kan identificere rådyrlam. Ud fra de foreløbige resultater mener vi, at metoden vil kunne udvikles til et praktisk brugbart redskab, som vil kunne indkøbes til en fornuftig pris og kunne håndteres af fx en medarbejder på en maskinstation. 
Foreløbigt har arbejdet været finansieret af 15. juni Fonden, Naturstyrelsens Lokale Grønne Partnerskabsprojekter og for Århus Universitetets vedkommende via interne midler. Arbejdet med udvikling og verificering af et praktisk anvendeligt vildtidentifikationssystem kræver hårdt arbejde og tilførsel af ressourcer. 

Drone med afværgemiddel

Alene at opdage rålammene, der skjuler sig på engarealerne, redder dem ikke fra høstmaskinerne. Vi arbejder derfor målrettet på at anvende dronen til, fra luften, at stimulere de voksne råer til at flytte lammene fra de områder, der skal høstes. Vi håber i 2015 at kunne verificere metoden og i givet fald at få den patenteret i samarbejde med en dansk dronevirksomhed.

Lavteknologiske afværgemetoder

En række lavteknologiske metoder har gennem tiden været anvendt for at forhindre høstdrab af rådyrlam. For at sikre rimelig succes anvendes flest mulige stimuli, fx kombination af lyd, lugt og bevægelse. Det er vigtigt, at indsatsen sættes ind dagen før planlagt høst, så råen kan nå at flytte lammene om natten.

Uanset hvor god en hund man har, er afsøgning af et engareal umiddelbart før græsslæt ineffektivt og giver ofte falsk trykhed. Et kørselsmønster hvor engen klippes indefra og ud i stedet for omvendt kan redde nogle dyr, men i praksis anvendes denne metode for sjældent. Kæder, der slæber i vegetationen foran klipperen kan redde dyr men er desværre ikke effektive nok mod de dyr, der trykker hårdt.

 

Seneste artikler

Top