United Kingdom Holland

Nørreådalen BioM-amba

01-01-2013

Leverandørselskabet Nørreådalen BioM-amba blev etableret i sommeren 2012 som en udløber af BioM-projektet, der har kørt i tre år, men som nu synger på sidste vers. Formålet med leverandørselskabet er at fastholde og videreudvikle de erfaringer, der er blevet opbygget i løbet af det treårige BioM-projekt, og bruge dem til at skabe en rentabel forretning med enggræs til biogas og økologisk gødning.

Leverandørselskabet er en kommerciel forretning, som står på skuldrene af BioM-projektet, hvis formål har været at finde nye midler og metoder til at udnytte engarealerne omkring Nørreådalen. BioM-projektet gik ud på at tage græsset ind, afgasse det via biogasanlægget og sende det tilbage som direkte anvendelig gødning for økologerne. Erfaringerne har været gode, og her efter tre år står det klart, at forretningen som minimum løber rundt. Næste step er at tjene på det – og det er her, leverandørselskabet kommer ind i billedet.

Uden leverandørselskabet til at samle op på BioMprojektets resultater, ville det hele løbe ud i sandet, når projektet slutter. Efter høsten i 2011 begyndte man derfor at regne på omkostningerne ved at indsamle enggræs til biogasanlægget, for at se om der var basis for en forretning. Hvad kostede maskinstationen? Hvor meget græs var der til rådighed? Hvad kunne det sælges til, og hvad var konkurrencevilkårene?

 

Begyndelsen til en forretning

Biogasanlægget kan bruge mange forskellige råvarer. Der er en del majs til rådighed, så det var primært majs, enggræs skulle konkurrere med. Da omkostningerne ved indsamling af græsset viste sig at ligge mellem 40 og 65 øre pr. kg TS, og biogasfolkene ville give 53 øre pr. kg TS, var forretningsgrundlaget i orden.

- Og som vi ser det, er enggræs langt mere politisk korrekt end majs. Ved at samle enggræsset fjerner vi næringsstofferne fra engene og flytter dem op på markerne (via den afgassede biomasse), hvorimod majsen bliver produceret på god dyrkningsjord, siger Bo Juncher Nielsen, formand for leverandørselskabet. Det er dét signal, der er i det – at vi får næringsstofferne tilbage i systemet, frem for at de ligger uudnyttede hen i vådområderne for at blive vasket ud i åer o.l.

- Det er jo en ressource, der går til spilde, hvis vi ikke gør noget, tilføjer Thomas Vang Jørgensen, økologichef LMO, og den er lige til at samle op. Iøvrigt skal engene jo slås. Det er et krav, at de vedligeholdes, så de bliver ved at ligge som åbne engarealer. Men har man ikke noget at bruge det græs til, som man slår af, bliver det bare liggende, og så er det en problematisk omkostning for lodsejerne.

 

En win-win situation

Leverandørselskabets opgave er at finde græsarealerne og lave aftalen med lodsejerne om at høste deres

græs.

- De risikerer at blive trukket i landbrugsstøtten, hvis ikke deres engarealer bliver passet. Men når de laver en aftale med os, tager vi den risiko på os, så de ikke behøver tænke på det. Vi påtager os at slå engene og fjerne græsset, og lodsejerne betaler ikke noget for det, så alle vinder ved det, fortæller Bo Juncher Nielsen. Det er en klar win-win situation.

 

Maskinstationen er det springende punkt

Effektiviteten står og falder med, at der kan laves en samarbejdsaftale med en maskinstation til den rigtige

pris. 

- Det var lidt en opgave at finde en maskinstation der ville arbejde til fast pris. Men det lykkedes, og som det ser ud nu, høster vi enggræs til 45 øre pr. kg TS og sælger det til 53 øre, hvilket levner lidt til administration også. Så løber det rundt. Leverandørselskabets opgave er så at få det til at vokse til en god forretning, og her hjælper det at kombinere enggræsset med økologisk kløvergræs og øko-halm, fortæller Thomas Vang Jørgensen.

 

Seneste artikler

Top