United Kingdom Holland
Jeg vil gerne kontaktes

Få hjælp i svære situationer


Du kan henvende dig til beredskabet i alle akutte situationer som f.eks. alvorlige sygdomme i besætningen, brand, stormskade samt ved mistanke om vanrøgt m.v. der involverer husdyr.

 

Hjælp ved alvorlig sygdom i besætningen, brand, stormskade er en del af din service hos LMO

Skulle du få behov for det, så står vi til rådighed med hjælp og støtte, når presset er størst, og du har svært ved at overskue situationen. Vi kan hjælpe med at tale med myndigheder, dyrlæger, foderstoffer, pengeinstitutter osv. Vi har et stort netværk at trække på lige fra faglige medarbejdere, der kan hjælpe med overblik, oprydning og pasning af dyr til socialkonsulenten, der kan hjælpe med den mere personlige og menneskelige side af en krise

 

 

LMO Kriseberedskab kender love og regler og håndterer både presse og myndigheder

Vi lægger vægt på, at beredskabet altid er tilgængeligt, og at du kan komme i kontakt med os. Ring 7015 4000 i åbningstiden 8.00-16.00. Eller kontakt:

  • Kvæg: Christian Friis Børsting, afdelingschef for LMO Kvæg: 2261 1911
  • Svin: Kristian Nielsen, afdelingschef for LMO Svin: 2999 5702

 


Hjælp ved krise, sygdom, dødsfald, arbejdsløshed og andre personlige kriser

Har du eller en i din omgangskreds personlige problemer ved f.eks. økonomiske udfordringer, skilsmisse, dødsfald o.l., så kontakt LMOs socialrådgivere og hør nærmere om mulighederne for at få hjælp. Vi kender reglerne og dine rettigheder ved krise, sygdom, dødsfald, arbejdsløshed osv. Ring 7015 4000 og spørg efter socialrådgiveren.

 

Hotline: hvis du ufrivilligt må forlade landbruget - brug landbrugets kriserådgivning på tlf. 7020 0442

Som modtræk til finanskrisen har DLBR’s socialkonsulenter etableret en kriserådgivning, der står på tre ben:

  • Krisetelefonen, som besvares af socialkonsulenter. Den kan bruges af landmænd, pårørende, konsulenter m.fl. Det er gratis at ringe ind, og telefonen er åben hver dag kl. 9-12. Nummeret er: 7020 0442
  • Samtaler med en socialkonsulent i op til 5 timer. Tilbuddet er gratis, hvis du (eller din ægtefælle) ikke selv har råd til konsulenthjælp
  • Erfagrupper for landmænd på vej ud af erhvervet

 

Ring 7020 0442 og hør mere - eller læs mere her

Top