United Kingdom Holland
Maria Katja Jensen
Afdelingschef GREEN

Maria Katja Jensen
Mobil: 2338 3449
Email: mkj@lmo.dk

Jeg vil gerne kontaktes

KO-tjek i forbindelse med kommunens miljøkontrol 

 

Reglerne om krydsoverenstemmelse (KO) i forhold til enkeltbetaling kontrolleres blandt andet af kommunerne i forbindelse med deres almindelige miljøkontrol på landbrugsbedrifterne. Med et KO-tjek er du klædt godt på inden kontrollen, så der er ro på, når kommunens miljømedarbejder kommer på besøg.

 

Kontrol af miljøforhold på landbrugsbedrifter

Alle landbrugsbedrifter skal med jævne mellemrum besøges af kommunens miljømedarbejdere. Dels som en kontrol af de generelle miljøforhold, dels for at kontrollerer vilkår i miljøgodkendelser m.v. Set med de positive briller giver disse besøg traditionelt landmanden mulighed for at få nogle ”gratis” svar på de spørgsmål, der melder sig, når lovgivningen hele tiden justeres. Derudover er det rart at få bekræftet, at miljøforholdene på bedriften er i orden, og at væsentlige problemer ikke er blevet overset.

 

Økonomisk straf ved krydsoverensstemmelse

Med indførelsen af begrebet Krydsoverenstemmelse (KO) har kommunens miljømedarbejdere imidlertid fået en ny rolle. Hvis de under deres besøg på din bedrift støder på forhold, der er omfattet af KO, skal forholdene indberettes til NaturErhvervstyrelsens afdeling for krydsoverenstemmelse, og dermed er der risiko for træk i Enkeltbetaling, miljøtilskud og handyrpræmier på 1-5%. Hvis kommunen tidligere har gjort dig opmærksom på problemet, kan der oven i købet være tale om, at du skal indberettes efter KO-reglen om ”overlæg” (fordi du burde vide, at forholdet skulle være rettet), hvorved støttefradraget som udgangspunkt vokser til 15%. På store bedrifter vil selv et lille procentfradrag i støtten ofte være helt ude af trit med ”overtrædelsen”, men det er prisen for at få landbrugsstøtten knyttet op på overholdelse af fælles EU-lovgivning på miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsområderne i et stift KO-karaktersystem.

 

KO-tjek forbereder din bedrift til kontrolbesøg ved krydsoverensstemmelse

I den daglige rådgivning arbejder vi som planteavls- og miljøkonsulenter oftest med den konkrete opgave: markplan og gødningsregnskab, miljøgodkendelse, markbesøg, maskinrådgivning m.m. Et KO-tjek på bedriften er noget helt andet. Her sætter vi sammen med dig fokus på de små detaljer, der let overses, når landbrugsbedriften er en travl arbejdsplads, hvor tingene skal fungere i det daglige.

 

Fordele ved et KO-tjek

Med et KO-tjek får du på meget kort tid efterset bedriftens miljøforhold med friske øjne, så du kan nå at rette eventuelle oversete problemer inden kontrolbesøget, for derefter, velforberedt og trygt, at kunne møde kommunens miljømedarbejder uden en masse spekulationer over, om der nu er noget, du har overset. Heldigvis er det som regel små ting, der dukker op. Ting, der let kan rettes uden store udgifter eller stort tidsforbrug; og selve besøget er meget målrettet og fokuseret på at finde de justeringer, der passer ind i de praktiske forhold på bedriften. Gennemgangen vil typisk også omfatte praktiske forslag til justeringer, der ikke direkte har konsekvens i form af KO-fradrag. Ek-sempler på dette kan være praktiske forhold omkring håndtering af sprøjtemidler og affald m.m.

 

Forløb og pris for et KO-tjek

Omfang og pris afhænger selvfølgelig af bedriftens størrelse og produktion. Selve besøget på ejendommen tager 1-2 timer. Hvis der er stort husdyrhold, skal der derudover bruges lidt tid på forberedelse med gennemlæsning af miljøgodkendelse mv. Du er velkommen til at bede om en cirkapris på opgaven, når du henvender dig. KO-tjek udføres af LMO's professionelle miljøkonsulenter og planteavlskonsulenter . LMO tilbyder også KO-gennemgang af dyrevelfærdskrav m.v.

 

Læs om krydsoverensstemmelse på svinebedrifter

 

Nyheder
Top