United Kingdom Holland
Jeg vil gerne kontaktes

Økologisk svineproduktion

 

I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, så derfor er der stor fokus på opdrætsmetoder og staldforhold.

Ole Lund er LMO's specialist i rådgivning om produktion af økologiske slagtesvin, reproduktion i soholdet og pasning af smågrise på friland. Desuden holder han sig løbende ajour med det nyeste indenfor foderrådgivning og udvikling af nye stalde, hytter og systemer til produktion på friland. Ole deltager som rådgiver i en række udviklingsaktiviteter inden for økologisk svineproduktion.

Skal vi hjælpe dig?

Ønsker du hjælp til din økologiske svineproduktion - eller rådgivning for mulighed om opstart - så kontakt afdelingschef for LMO Økologi, Peter Mejnertsen, på telefon 2495 7486 eller afdelingschef for LMO Svin, Kristian Nielsen, på telefon 2999 5702.

Fokus på bundlinjen i den økologiske svineproduktion

Når rådgivningen skal sikre, at produktiviteten i din svineproduktion skal hænge sammen med dine mål med økologien, kalder vi det for økologi med bundlinjefokus. Det er rådgivning, hvor fodring, drift og indretning af stald, faremark mv. optimeres med den nyeste viden inden for økologi og svineproduktion til gavn for dyrenes velfærd og bedriftens bundlinje.

 

Foderplanlægning og foderanalyser i den økologiske svineproduktion

Med analyser og foderplanlægning får du mest muligt ud af dit foder, sikrer høj tilvækst hos slagtesvinene og god reproduktion i soholdet. Med en foderplan har du dokumentationen i orden overfor økologikontrollen, hvilket er et krav, når du bruger omlægningsfoder eller foder fra græs og bælgsædsarealer i 1. omlægningsår.

 

Foldindretning og udnyttelse af græsmarker i udendørs sohold

Indretning af faremark, og etablering af omfangshegn er afgørende for et godt resultat i soholdet, det er vigtigt at få disse elementer med tidligt ved etablering af udendørs sohold. Skal græsdækket kunne holde til, at der går søer på arealet i et år, skal græsmarken være lagt korrekt ud. Bliver græsmarken brugt på rigtige måde, kan drægtige søer hente 25-30 % af deres foderbehov via græs i vækstsæsonen.

 

Hytter, stalde og dyrevelfærd i økologisk svineproduktion

Udendørsproduktion og stalde hvor grisene har adgang til udearealer, stiller andre krav til indretning og tilsyn, end indendørsproduktion. Rådgivning som trækker på erfaring fra konventionel indendørs produktion, og erfaring fra en lang række besøg i  forskellige staldsystemer til frilands- og økologisk svineproduktion, kan hjælpe med at undgå de samme fejl, som andre har lavet, og få eksisterende stalde til at fungere bedre.

 

Køb foderkorn og bælgsæd direkte hos erfarne økologiske planteavlere

Blandt de økologer vi rådgiver, er der mange planteavlere, som er specialister i at dyrke korn og bælgsæd af god kvalitet. En del har også gode opbevaringsfacilliteter. Hvis du køber korn hos foderstoffen, så overvej om du skal handle direkte med en planteavler næste gang - der er penge at spare og vi formidler gerne kontakten.

 

Udvikling af økologisk svineproduktion

Der sker løbende en udvikling inden for økologisk svineproduktion. Nogle af udviklingsprojekterne er:

 

Læs om strategi og udvikling i økologisk produktion

 

Top