United Kingdom Holland
Inger Kristensen
Socialkonsulent

Inger Kristensen
Mobil: 2999 5722
Email: ink@lmo.dk

Jeg vil gerne kontaktes

Brug landbrugets kriserådgivning på 70 200 442

Som modtræk til finanskrisen, har DLBR’s socialkonsulenter etableret en kriserådgivning, der står på tre ben:

  • Krisetelefonen, som besvares af socialkonsulenter. Den kan bruges af landmænd, pårørende, konsulenter m.fl. Det er gratis at ringe ind, og telefonen er åben hver dag kl. 9-12. Nummeret er: 7020 0442
  • Samtaler med en socialkonsulent i op til 5 timer. Tilbuddet er gratis, hvis du (eller din ægtefælle) ikke selv har råd til konsulenthjælp
  • Erfagrupper for landmænd på vej ud af erhvervet

 

Ring gratis på 70 200 442 og få en snak med en socialkonsulent om, hvordan du kommer videre i en svær tid. Linjen er åben hver dag mellem 9 og 12. Uden for åbningstiden kan der indtales en besked, og så bliver man kontaktet næste hverdag. 

Læs hvad Solveig Høi skriver om kriserådgivning

Hvem kan henvende sig til hotlinen?

Landmænd og deres familier i økonomisk og personlig krise med behov for hjælp, som ikke selv kan betale for rådgivningen. 

Startpakke med op til 5 timers socialrådgivning

•    Socialkonsulenten kan yde op til 5 timers socialrådgivning. 
•    Rådgivningen kan bestå af telefonrådgivning, personlig samtale, samtale hos fx kommunen med socialkonsulenten som bisidder, henvisning til hjælp andre steder m.m. 

Hvem kan få startpakken?

For at landmændene kan få startpakken skal følgende krav være opfyldt:
•    Landmændene skal være medlem af Landbrug & Fødevarer. 
•    Landmændene kan ikke selv betale for rådgivningen. 
•    Landmændene er blevet henvist til videre hjælp af en af de tilknyttede socialkonsulenter efter en faglig vurdering. 

Mennesker med nye muligheder

I stedet for at betragte sig som ”færdige” skal landmænd i krise se sig selv som mennesker med nye muligheder – både personligt, socialt og i forhold til erhverv.

At det i så mange tilfælde lykkes efter kontakten med DLBR, hænger sammen med, at landmænd i kraft af deres erhverv ofte har et drive, som end ikke tunge tider og pinefulde oplevelser kan holde nede. De er vant til at manøvrere gennem mange slags vanskeligheder. Og langsomt begynder de at se lys for enden af tunnelen – selv på et arbejdsmarked, hvor der ellers ikke gives ved dørene.

Har du ufrivilligt måttet forlade landbruget, og har du lyst til at gøre noget ved din situation, så ring 70 200 442.

 

Gratis erfagrupper hjælper landmænd i krise

Ord på tunge problemer og opmærksomhed fra andre i samme situation. Sådan har en række landmænd på vej ud af erhvervet i de senere år oplevet det, når de har meldt sig til en erfagruppe for – sammen med andre i samme båd – at bearbejde de svære oplevelser, som uundgåeligt følger med, når tæppet bliver trukket væk under ens tilværelse.

I mange tilfælde har tilmeldingen været lidt tøvende. For hvor fedt er det lige at indvi andre i en pinefuld og ”flov” situation? Og vil nogen overhovedet fatte, hvor svært det var og er?

Forståelige betænkeligheder – men heldigvis gøres de stort set altid til skamme, når først snakken i erfagruppen kommer i gang. Der bliver sat ord på problemerne i trygge rammer – de tre første møder ledes af en socialkonsulent – og der udvikler sig samtaler, som både varmer og gavner. Muligheden for at fortælle den forfærdelige historie til andre, der har været det samme igennem, letter typisk den psykiske byrde, som mange bærer rundt på.

 

Samme udgangspunkt – forskellige historier

Det hænger sammen med, at nok har deltagerne i erfagruppen fælles udgangspunkt i en mere eller mindre tvunget exit fra erhvervet, ledsaget af et knækket selvværd. Men deres historier er forskellige:

  • Nogle er behandlet godt ved vurderingen af bedriftens rentabilitet – andre meget dårligt
  • Gælds-situationen og vejledningen i den forbindelse er blevet tacklet meget forskelligt
  • Nogle er blevet boende på ejendommen og har passet den – andre er flyttet langt væk

At berette om sine egne oplevelser og høre om andres på disse områder kan både give luft for stærke følelser og virke som plaster på nogle sår, som ellers har svært ved at hele. Og sidst, men ikke mindst, kan det bidrage til en mental ”oprydning”, så man bliver parat til at komme videre med sit liv.

 

 

Top