United Kingdom Holland
Kristian Nielsen
Afdelingschef Svin

Kristian Nielsen
Mobil: 2999 5702
Email: kni@lmo.dk

Jeg vil gerne kontaktes

Lej en svinestald - sådan skal det gøres! 

 

Ved at leje en svinestald kan du udvikle din virksomhed uden stort kapitalbehov. Leje af stalde er oftest slagtesvinestalde inden for 15 km afstand af nuværende, men vi har også soanlæg, som bliver lejet. Et godt samarbejde er langt og med fordele for begge parter. I LMO Svin kan vi rådgive om leje og udleje, deltage i møder, gennemgå stalden, aftale opstart og lave udkast til lejekontrakt.

 

Er det en god forretning af leje en svinestald?

Som lejer af stalden er fokus på, hvilken bundlinje udvidelsen kan præstere. Hvor vil foderforbruget og dødeligheden være i anlægget? Derefter skal alle de mindre udgifter medtages: fragten, medicin, dyrlæge og hjælpestoffer. De fire poster ligger typisk på 20 kr. tilsammen. Inden det bliver en god forretning, skal der selvfølgelig også betales for kapacitetsomkostninger som løn, vedligeholdelse, vand, el og måske varme. En stald, som skal være en god investering, skal have minimum 50 % spaltegulve og ordentligt foderanlæg. Foderautomaternes fabrikat og årgang skal tjekkes, og det samme gælder for et eventuelt formalingsanlæg. Begge dele skal fungere helt up-to-date, ellers bliver stalden en dårlig forretning. Kompromiserne skal indgås på tilstanden af spalter, inventar, stibunde og/eller råbygningen.

 

Kan det betale sig at udleje en svinestald?

Den bedste stald er typisk en stald med indkøbt foder, tørfoderautomater og vægventilation. Det fungerer simpelt med få alarmer og tilkørsler, og derfor kan prisen blive højere. Prisen for lejen er forskellig. Nedenfor er to eksempler med beregning af udlejers udgifter på slagtesvinestalde. Udlejeprisen skal ligge på nedenstående eller højere.
 

  A   B
Afskrivninger bygning 86 0
Afskrivninger inventar 96 96
Forrentning af gæld 69 69
Forrentning af egenkapital 26  0
Samlet udgift pr. stiplads 277 165
Udgift pr. prod. svin 69 41

Eksempel A - den nyere stald. Stalden er 10 år gammel og med velfungerede tørfoderautomater og færdigfoder fra silo.
Eksempel B - den ældre stald. Staldbygningen er afskrevet, men der er indsat nyt inventar. Stalden ligger ved gårdspladsen. Derfor kan den ikke bortsælges. Alternativet for udlejer er derfor, at staldene blot står tomme. Derfor er forrentningen af udlejers egenkapital sat til nul kroner.

 

Lejepris ved udleje af svinestald

Ovenstående er kun to eksempler på, hvordan du som udlejer beregner, hvilken lejepris der minimum skal betales. Har du for eksempel et anlæg med både inventar og bygninger, som er afskrevet og vedligeholdt, kan du fjerne 96 kr. pr. stiplads og lave en rimelig forretning ved at udleje til 50 kr./produceret gris. Ofte har du som udlejer også en interesse i, at anlægget bevarer sine produktionsrettigheder.

 

 

Tjekliste når du lejer en slagtesvinestald

  • Aftal at overdragelsen bliver med rengjorte, ryddelige arealer og funktionsdygtige stalde, det gør det nemmere at lave afleveringen, når lejemålet ophører. Tjek det i fællesskab en uge før de første grise ankommer
  • Aftal præcist hvor mange DE lejemålet er godkendt til. Dette må ikke afviges væsentligt, uden den anden part informeres
  • Opmål stierne og tjek, at aftalt produktion også kan lade sig gøre. Arealet og/eller ædepladserne i stierne skal overholdes
  • Det er ofte ældre anlæg. Forvent ikke at det kan starte af sig selv, der skal både være en tidsplan for igangsætning og en investeringsplan, som eventuelt er godkendt af bank
  • Nedskriv en skriftlig kontrakt imellem jer, så der ikke er tvivl, hvis der sker uforudsete hændelser som brand, lynnedslag eller en konkurs
  • Sørg for en god kemi imellem parterne.Hold fokus på de store linjer i samarbejdet
  • Lav opsigelsesvarsel som er et år eller længere, så småinvesteringer fra begge parter har en rimelig afskrivningsperiode
  • Betaling kan udregnes som kr./prod. gris, men i kontrakten omskrives dette til kr./mdr., så der ikke opstår misforståelser
  • Normalt er al indvendig vedligeholdelse lejers ansvar. Aftal ved opstart hvordan det fortolkes. Eksempelsvis kan der nemt opstå store regninger på computerstyrede foder- eller ventilationsanlæg. Reparation af disse kan være med deling imellem parterne. Det nemmeste er at aftale modellen før lejemålet
  • Afstand til lejet stald. Jo større anlæg, jo længere afstand kan der accepteres. Simple anlæg, det kan være tørfoderanlæg med indkøbt foder og med vægventiler, har færre alarmtilkørsler og kan dermed også lykkes med længere afstande. Normalen er max 15.

 

Læs om svinestalde

Læs om foderrådgivning

Test

 

 

Top