United Kingdom Holland

Dialogmøde med L&F Kvæg holdes hos LMO

24-10-2017

Dialogmøde med L&F Kvæg holdes hos LMO Fra L&F Kvægs sektorbestyrelse deltager formand Christian Lund, afdelingschef Trine Barrett og sektordirektør Gitte Grønbæk. Foto: Louise Nathansen Thuesen.

 

Landbrug & Fødevarer inviterer til Dialogmøder L&F Kvæg 2017

Tirsdag 24. oktober 2017 kl. 10.00 hos LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup

Mødet kan forventes at vare frem mod kl. 12. Årets regionsmøde hedder dialogmøde 

 

Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs sektorledelse og deltag i debatten. Vær med til at sætte dit præg på fremtidens kvægbrug.  

Regionsmøderne har ændret navn og form. Derfor inviterer LMO Kvæg og Landbrug & Fødevarer, Kvægs sektorledelse i år til dialogmøde. Vi mødes til korte intense møder, hvor vi håber på en rigtig god debat om politiske og faglige udfordringer og en god snak om muligheder og løsninger. Der vil være korte indlæg med efterfølgende drøftelse - i alt to timer. Efter mødet har du mulighed for at netværke, mens der serveres en sandwich (til formiddagsmøderne)/kaffe (til aftenmøderne).

Sammen sætter vi gang i debatten om:

  • God ledelse og attraktive arbejdspladser
  • Digital foderstyring 
  • Bæredygtigt kvægbrug  
  • Større udbytte af sundhedsrådgivningen – mød Den Danske Dyrlægeforening
  • Og – ja hvad synes du?

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer og få masser input til vores videre arbejde med at gøre dansk kvægbrug endnu bedre.

Mød bare op – der kræves ingen tilmelding.

 

 

Information

Tidspunkt: 24. oktober 2017 kl. 10:00

Top