United Kingdom Holland

Erfa-gruppe specielt målrettet nyetablerede landmænd

30-10-2017

Erfa-gruppe specielt målrettet nyetablerede landmænd

SKAL DU MED I EN ERFA GRUPPE SPECIELT MÅLRETTET NYETABLEREDE LANDMÆND?

Fokus er hverken på køer, grise eller planteavl men på økonomi, strategi og virksomhedsledelse. Målet er at hjælpe dig, der er alene om at være chef for første gang, med alt hvad det indebærer.
Gruppen sammensættes af ca. 10 unge landmænd, der alle er etableret indenfor de seneste par år. Der deltager både mælkeproducenter og svineproducenter. 

Der er fokus på helt almindelige problemer og konkrete værktøjer til at arbejde med de problemer.


Ledelse af medarbejdere

Hvordan træder jeg i karakter som leder for nogle mennesker, der kender det hele bedre end jeg selv gør? Hvordan får jeg en god relation, så vi er enige om retningen således jeg får mest muligt ud af mine folk? Hvordan når jeg til, at vi tilsammen er et stærkt og koordineret hold? Hvordan håndterer jeg en medarbejder, der modarbejder mig?

Strategisk ledelse

Hvordan får jeg en god strategi i min virksomhed? Hvordan udlever jeg strategien i praksis? Hvordan kommunikerer jeg strategien til interessenterne – og hvem er de?

Gårdråd

Hvordan styrer jeg mit gårdråd, så jeg får mest muligt ud af det og ikke bare udgifter? Hvad er det godt at inddrage gårdrådet i?

Økonomistyring

Hvordan skaber jeg mig et godt overblik uden at drukne i regneark? Hvad er godt og hvad er spild af tid? Hvem skal jeg dele viden med, hvor ofte og hvordan?

Bankkontakt

Hvordan håndterer jeg dialogen med pengeinstituttet, så jeg får de rammer, jeg ønsker og undgår negativ fokus?

Work-Life-Balance

Hvordan skaber jeg en sund balance mellem arbejdsliv og fritid, når jeg lige er startet, banken ånder mig i nakken og jeg gerne vil nå det hele med det samme? Hvordan undgår jeg at skulle være alle steder, og hvordan kan jeg uddelegere ansvar?

Bedriftsbesøg

Besøg hos landmænd, der er lidt længere fremme end os selv, for at høre hvad de har gjort og lært.
Gruppen koordineres af en virksomhedsrådgiver fra LMO. Du behøver ikke være kunde i LMO for at deltage i gruppen.

Pris: Ca. 2.000,- pr. møde inkl. evt. indlægsholder og koordinator.

Du tilmelder dig hos Lasse og husk senest 25. oktober.

Information

Tidspunkt: 30. oktober 2017 kl. 10:00

Kontaktperson: Virksomhedsrådgiver Lasse Frost, LMO Mail: laf@lmo.dk Tlf: 21475424

Top