Mød din LMO konsulent
Poul Østergaard
Poul Østergaard
Afdelingsleder
Mobil: 2294 4141
Email: poe@lmo.dk

Poul Østergaard er afdelingsleder for LMO Business og har mere end 15 års erfaring med at rådgive landmænd om driftsøkonomi.

Kendskab og tillid.

I bund og grund er det de to egenskaber, der ligger til grund for min rådgivning. Det er nemlig essentielt, at jeg lærer dig at kende, hvis jeg skal yde dig den bedste rådgivning. Derfor lægger jeg vægt på, at vi gennem besøg ved køkkenbordet, på marken og på staldgangen sammen får bygget et forhold op, hvor vi stoler på hinanden.

Kendskabet og ikke mindst tilliden er vigtig, fordi jeg skal kunne sætte mig i dit sted. Jeg skal vide, om det er dækningsbidraget, bundlinjen eller avlsmålene, der er vigtige for dig. Og så skal jeg tage dig i hånden og vise hvilke håndtag, du skal dreje på for at komme derhen.

Gennem 15 år har jeg rådgivet danske landmænd om stort og småt, og jeg er vild med det. Særligt går jeg glad hjem fra arbejde, når vi knækker koden og får produktionsprisen ned, finder pengene til udvidelsen i regnskabet eller får den bundlinje, du har drømt om.  

Ring endelig og hør, hvad jeg kan hjælpe dig med. Det vil du ikke fortryde. 

Top