En løsning på fosforfølsomhed: Hent store gevinster på type 2-korrektioner

En løsning på fosforfølsomhed: Hent store gevinster på type 2-korrektioner

05-12-2018

Særligt i fosforfølsomme områder kan en korrektion give massive besparelser for landmænd, som ellers kunne være nødsaget til at erhverve ekstra jord, mindske produktionen eller afsætte gylle til tredjemand.

De skærpede fosforlofter, der som bekendt blev indført 1. august i år, volder store problemer for især svineproducenter i de såkaldte fosforfølsomme områder.

Med et slag måtte svineproducenterne nemlig kun udbringe 30 kilo fosfor per hektar mod 39 kilo per hektar uden for områderne. Men selv om det er en stor hæmsko for producenterne, er der en hjælpende hånd at hente i form af type 2-korrektioner, fortæller Jakob Ulstrup, planteavlskonsulent hos LMO.

”Ved at lave en type 2-korrektion rammer vi et langt mere reelt og lavere fosforindhold per ton gylle, landmændene udbringer. Korrektionen betyder for den enkelte landmand, at han kan gå fra en situation med harmoniproblemer som resultat af de nye, stramme fosforlofter til en, hvor han har et harmonisk forhold mellem husdyrproduktionens størrelse og arealet til rådighed på bedriften”, siger Jakob Ulstrup, planteavlskonsulent hos LMO.

Flere penge på bundlinjen

I korrektionen gransker svinekonsulenten fodereffektiviteten i stalden. Hvis produktionen er så effektiv, at den udleder mindre fosfor end de normtal, man ellers går ud fra – typisk 4,8 gram fosfor per foderenhed for slagtesvin - kan konsulenten dokumentere den faktiske udledning.

Dermed åbnes der op for en mulig korrektion, hvor landmanden må udbringe en større mængde gylle på samme areal, men som stadig holder sig inden for fosforgrænserne.

Og ifølge Jakob Ulstrup kan type 2-korrektionen give store besparelser for den enkelte landmand.

”Vi ser flere landmænd, særligt i de fosforfølsomme områder, som måske står over for at skulle bruge 15-20 procent mere jord for at kunne udbringe den nødvendige mængde gødning. Det kan nemt betyde, at en landmand måske mangler 20-30 hektar jord”, siger han og uddyber, at det naturligvis kan gøre et stort indhug på bundlinjen.

”Først og fremmest skal den jord findes, og så skal den enten købes eller lejes. Alternativt skal gyllen udbringes hos en nabo, og det kan jo også være svært, hvis de omkringliggende producenter har samme problem. Den sidste, og ikke mindst dyreste, løsning er simpelthen at skære i produktionen. Uanset, hvad man vælger, koster det penge, og derfor er en korrektion i langt, langt de fleste tilfælde den billigste løsning”.

Manglede 21 hektar jord

LMO udfærdiger løbende type 2-korrektioner for en lang række svineproducenter, som er placeret midt i de fosforfølsomme områder.

En af de seneste er en slagtesvineproducent nær Hammel, som udbragte en fosformængde, der gjorde, at han manglede 21 hektar jord for at kunne udbringe den samme mængde gylle som før de nye regler.

”Her løste vi det med en type 2-korrektion, og nu er der igen harmoni på bedriften. Det er virkelig fint”, siger planteavlskonsulent Jakob Ulstrup.

Konsulent: Du kan gøre meget selv

Jakob Ulstrup bakkes op af svinekonsulent hos LMO Søren Andersen, som peger på, at den enkelte svineproducent selv kan gøre brug af flere forskellige greb for at mindske fosforudledningen i gyllen.

”De fosforfølsomme områder er et stort problem for de berørte svineproducenter, men fælles for dem er, at en stor del af dem vil kunne mindske deres fosforudledning ved at få optimeret på deres foderforbrug”, siger Søren Andersen.

”De fleste svineproducenter kører eksempelvis med 100-200% fytase i deres foder. Men vi kan tilsvarende øge mængden af fytase med yderligere 100-200%, og det presser fosforudledningen en hel del ned. Der er som bekendt også forskel på mængden af fosfor i forhold til dyrenes alder, og ved at kigge på blandingerne, kan man også hente en del”, siger han og opfordrer i samme ombæring landmændene til at tage fat på deres konsulent for at få gennemgået tallene nøje.

”Det kan være svært at gennemskue, om man skal skrue op for fytasen, eller om man skal kigge på andre blandinger. Så mit råd er klart, at man hiver fat i sin konsulent – så er man sikker på, at man ikke overser vigtige detaljer, og man får afklaret, om man kan være kvalificeret til en type 2-korrektion”.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Planteavlskonsulent Jakob Ulstrup
Telefon: 2147 7553
Email: jau@lmo.dk

Seneste nyheder

Top