LMO Erhvervsrevision overtager Skive-firma

LMO Erhvervsrevision overtager Skive-firma

08-12-2016

Bogføringsfirmaet Assistenten ApS er fremover en del af LMO med kontorer i Aarhus, Horsens, Viborg og Aars.

Assistenten ApS vil fremover være en del af LMO Erhvervsrevision A/S, som har opkøbt samtlige aktiviteter i Skive-firmaet. Opkøbet sker som led i den strategiske udvikling af LMO Erhvervsrevision.

-    Vi er rigtigt glade for at få tilført ekstra ressourcer til LMO Erhvervsrevision, hvilket er med til at sikre, at firmaet fortsat vil stå stærkt i Midtjylland. Gerda Pedersens firma passer rigtigt godt ind i det koncept, som LMO Erhvervsrevision står for, så jeg er sikker på, at vores fremtidige samarbejde vil blive til stor gavn for både nuværende og fremtidige kunder, siger bestyrelsesformand Jan Winther. 

Opkøbet betyder, at Gerda Pedersen samt 16 medarbejdere flytter ind i LMO-huset på Asmildklostervej 11 i Viborg, som er et af de huse, hvor LMO Erhvervsrevision har kontorer. Indflytningen sker umiddelbart efter nytår. 

Potentiale for vækst

LMO Erhvervsrevision A/S, godkendt revisionsaktieselskab, består af fire partnere samt cirka 50 medarbejdere. Det er et solidt team af kompetente revisorer og assistenter, som alle er med til at varetage kundernes interesser. 

-    Vi har et rigtigt stærkt revisionsfirma, som har specialiseret sig i revisionsydelser til specielt kæde-virksomheder samt mindre og mellemstore virksomheder. Udviklingen viser, at der er et stort potentiale for vækst i vores område, og her vil LMO Erhvervsrevision være med helt fremme, siger Jan Winther. 

Ud over at være revisorer og eksperter i regnskab, skat, moms og bogføring, kan LMO Erhvervsrevision også hjælpe med andre ydelser. Et tæt samarbejde med LMO sikrer en nem adgang til juridisk assistance, mæglerbistand, arbejdsmiljø, tilskudsordninger og mange andre ting. 


For yderligere info

Kontakt bestyrelsesformand Jan Winther på telefon 2949 0349 eller partner Karina Rosenmejer Theil på 2999 5723.

Seneste nyheder

Top