LMO Plantetræf skal inspirere

LMO Plantetræf skal inspirere

09-05-2018

I år afholdes LMO Plantetræf den 7. juni og byder på spændende forsøg i marken, hvor landmændene kan få masser af inspiration, som de kan bruge hjemme på egen bedrift.
Snart løber årets store begivenhed for planteavlere af stablen, og i år byder LMO Plantetræf på rigtig mange spændende forsøg i marken:
”Som de fleste planteproducenter husker, så var efteråret udfordrende og mange fik slet ikke sået det de havde planlagt.  Alligevel er det lykkedes, at få etableret en flot forsøgsmark, hvor vi viser eksempler på en lang række af de forsøg, som forsøgsafdelingen året igennem foretager rundt omkring hos forskellige landmænd”, fortæller Ole Møller Hansen, der er afdelingsleder i LMO Planteavl.

Inspiration til egen bedrift

I demomarken er der anlagt et meget stort antal parceller med forskellige sorter, gødninger og planteværnsprodukter, hvor forskellige strategier er afprøvet:
”I løbet af dagen får man rig mulighed for deltage på de forskellige poster, hvor vore dygtige planteavlsrådgivere fortæller, hvordan man helt konkret kan bruge resultaterne hjemme på egen bedrift”, siger Ole Møller Hansen.
Udover LMOs planteavlskonsulenter er der repræsentanter fra de førende gødningsfirmaer, såsædsfirmaer, kemikaliefirmaer mfl. Mange produkter er afprøvet på demonstrationsarealerne, og til plantetræffet vil de orientere om resultaterne og om brugen af deres produkter.
”Der lægges stor vægt på, at LMO Plantetræf giver et bredt indblik i en lang række forskellige produktions- og behandlingsmåder, og det er også derfor, at vi inviterer en lang række forskellige firmaer til at deltage”, understreger Ole Møller Hansen.
Fokuspunkter ved årets plantetræf
LMO Plantetræf 2018 finder sted torsdag den 7. juni kl 13 –  20.30 Forsøgsarealerne ved Lyngbygaard – med indkørsel fra Labing Møllevej, 8462 Harlev. Det er muligt at deltage gratis i de forskellige rundvisninger med guidede ture der udgår fra forplejningszonen.  Fokuspunkterne ved LMO Plantetræf vil i år være:
 
Se og hør om de aktuelle nye sorter og beslut hvilke du skal så i efteråret og få bl.a. svar på:
  • Om sidste års topscorer Ohio og Graham skal dyrkes i større omfang?
  • Er Kalmar og Sheriff stadig stærke overfor Septoria?
  • I hvilke tilfælde er 6-radet vinterbyg en fordel og er der økonomi i hybridvinterbyg?
Jordens frugtbarhed og livet under jordoverfladen:
  • Oplev afgrødernes rodvækst gennem ”rhizotroner”, der er glasrør i jorden hvorigennem vi følger rodvæksten. Se hvor dybt rødderne i forskellige afgrøder går ned og vurder rodtætheden
  • Demo af vårbyg sået med ”No Till” teknik
  • Demo af efterafgrødeblandinger
Dyrkning af vinterhvede:
  • Vælg den rigtige løsning til svampebekæmpelse!
  • Gødningsstrategi – hvor skal strategien adskille sig fra standard?
  • Vækstregulering – effekt af blandinger og risiko for afgrøden
Dyrkning af vinterraps:
  • Hvilken sort skal jeg vælge?
  • Hvordan skal jeg etablere raps og bekæmpe ukrudt?
  • Er vækstregulering et tema i min raps?
Dyrkning af rug, hestebønner og vårsæd til foder
  • Hvordan holder vi rugen stående indtil høst?
  • Hvordan opnår jeg 70 hkg pr. ha i hestebønner og 80 hkg pr. ha i vårbyg
  • Egen dyrkning af protein til foder: Erstat soya med hestebønner
Korte indlæg i Hallen:
  • Højere udbytter, registrering og større indtjening 
  • Den gode, den onde og den grusomme – kend forskel på fradrag i foderstoffen og markedet for råvarer ved cheføkonom Hans Fink, LMO / Agromarkets
Teknikhjørnet:
  • Sprøjteteknik: høj effekt og minimal afdrift ved Hans Thostrup, LMO
  • Pløjemester Lars Gammelvind, LMO giver gode råd om indstilling af ploven
  • Så meget sparer du på brændstof og sliddele ved korrekt indstilling!
  • Hør en række erfaringer fra LMOs pløjekurser!
Sted: indkørsel fra Labing Møllevej, 8462 Harlev - følg skiltene.
Arrangementet er GRATIS - ingen tilmelding nødvendig.
For yderligere information om LMO Plantetræf, kontakt venligst:
Ole Møller Hansen, Afdelingsleder Planteavl, Mobil: 3035 8680,  Email: omh@lmo.dk
 

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdelingsleder Ole Møller Hansen
Telefon: 3035 8680
Email: omh@lmo.dk

Seneste nyheder

Top