LMO udbyder nyt lederkursus: Flytter din virksomhed og bundlinje

LMO udbyder nyt lederkursus: Flytter din virksomhed og bundlinje

05-11-2018

Styrk dit lederskab og se resultater på bundlinjen med LMO’s nye kursus 4 dage med ledelse, der virker i praksis.

En god leder skubber de dygtige medarbejdere i den rigtige retning, og det giver plus på bundlinjen.

Derfor afholder LMO i december et spritnyt kursus 4 dage med ledelse, der virker i praksis, hvor du bliver skarp på, hvordan du kan arbejde med dine medarbejdere, skabe større engagement og flytte din virksomhed.

Dette kursusforløb henvender sig til alle driftsgrene og til dig, der ønsker konkrete værktøjer, som du kan arbejde videre med hjemme i virksomheden fra dag ét.

Der er stor forskel på at motivere en medarbejder på 19 år og en på 35 år, ligesom der er forskel på danske kontra eksempelvis østeuropæiske medarbejdere. Derudover er der også forskel på, om den udenlandske medarbejder tænker at være i stalden i et par år, eller om de vil blive her i mange år.

På kurset lærer du at manøvrere i de mange faktorer, der spiller ind, og du får konkrete værktøjer til at flytte dig som leder, så du kan fastholde og motivere medarbejderne til at gøre det bedre dag efter dag.

Men kurset slutter ikke bare på den sidste dag. Efter kurset vil der være tæt opfølgning, hvor LMO’s rekrutteringsekspert Britt Lützhøft Rønberg tager med ud på din bedrift og giver sit besyv og hjælper dig og dine medarbejdere videre.

 Sammen finder vi frem til, hvad der virker, og hvor er der behov for justering, så du kommer i mål.

1. kursusdag:

Hvem er du som leder?
• Få indsigt som giver udsyn
• Personprofiler
• Virksomhedskultur og værdier
• Den praktiske værktøjskasse

2. kursusdag:

Er du tydelig nok i din kommunikation?
• Bliv skarp på forventningsafstemning
• Skab plads til udvikling
• Uddelegering af opgaver
• Lær at give feedback, der virker

3. kursusdag:

Motivation og fastholdelse af medarbejder
• Hvem motiveres af hvad og hvorfor
• Spørgeteknik
• Konflikthåndtering

4. kursusdag:

Rykker du teamet eller rykker teamet dig?
• Forandringsledelse
• Fælles mål
• Implementering og opfølgning - sådan når du i mål

Få kendskab til andre ledelses-værktøjer såsom:
• 360 graders lederevaluering
• Insights personprofiler
• Ledernetværk

Mød Ledelses- og rekrutteringsrådgiveren i LMO Britt Lützhøft Rønberg, som har fokus på ledelse og rekruttering i en tid, hvor medarbejdere er en knap ressource.

Britts flerårige erfaringer indenfor ledelse og rekruttering betyder, at du bliver ført sikkert igennem lederkurset med din virksomhed og medarbejdere i fokus.

Skal du med?

Ring til Britt på telefon 2245 1731 eller e-mail

BLR@lmo.dk hvis du har flere spørgsmål eller for tilmelding.

Seneste nyheder

Top