Ny LMO app viser vej til gratis blomster

Ny LMO app viser vej til gratis blomster

12-07-2018

Igen i år har LMO Planteavl etableret kilometervis af blomsterstriber under sloganet ”Pluk en blomst -og tænk på din landmand”. Ved at introducere en app, gør LMO det nu ekstra let for alle interesserede, at finde frem til en gratis buket. 

Den lokale landmand gør meget godt, men han ved at han en gang i mellem også er til gene. Det er for eksempel hans traktor der kører jord og mudder ud på landevejen, når han bevæger sig til og fra marken. Når han etablerer blomsterstriber, er det hans måde at give noget tilbage til lokalområdet.

Der er ingen økonomisk gevinst ved blomsterstriberne. De er et tiltrængt initiativ i forhold til bierne, der har fået svære levevilkår. Bierne hjælper til med den naturlige bestøvning af markerne, men den egentlige årsag til blomsterstriber er mere simpel. Landmanden har det som alle andre, der også lide at se på blomster, og mange vil oven i købet gerne dele ud af dem. LMO udviklet app'en Blomsterstriber for at understøtte initiativet og udbrede kendskabet, så det bliver let at finde frem til en gratis buket.

Tilgængelig på Google Play

App'en findes til Android på Google Play - Iphone brugere må vente lidt, men kan uden problemer tilgå en mobilversion af hjemmesiden www.blomsterstriber.dk

Her kan man finde de marker der er tættest på, og køre forbi efter en gratis buket.

LMO har udviklet app’en, men den medfinansieres af ejerne i de 8 foreninger bag LMO. De har alle ønsket at deltage, i det der skal kaste et positivt lys på det danske landbrug.

LMO hører gerne fra flere landmænd der allerede har etableret blomsterstriber, og gerne vil have dem vist på app'en.

På hjemmesiden er det også muligt at tilmelde sig, hvis man allerede nu beslutter sig for at etablere blomsterstriber til næste år.

Populære Blomsterstriber

Det er ikke kun når man møder blomsterne i naturen, at LMO's app er populær. Blomsterstriber.dk har fået en del opmærksomhed i medierne.

Du kan for eksempel se omtalen i DR's TV Avis her. 

For yderligere information, kontakt venligst:

Jesper Emborg
Telefon: 2294 4107
Email: jee@lmo.dk

Seneste nyheder

Top