Økologer - husk nye marker, autorisationsansøgninger inden 31. august 2018

Økologer - husk nye marker, autorisationsansøgninger inden 31. august 2018

08-08-2018

Uanset om du er kommende, ny eller gammel økolog, så har LMO Økologi nogle gode råd, der skal sikre, at du husker det, der skal huskes omkring anmeldelse af nye marker inden den 31/8 2018 og for nogles vedkommende, at de skal have lavet en autorisationsansøgning.
 
Er du ny/kommende økolog
Hvis du i Fællesskemaet for 2018 fik sat krydser for tilsagn om økologisk arealtilskud for 2019, skal du nu tage endelig stilling til om du skal være økolog.
Vil du være økolog skal du, hvis det ikke allerede er sket, have indsendt en autorisationsansøgning for at bekræfte de krydser du fik sat. Vil du ikke være økolog, skal krydserne fjernes.

Autorisationsansøgningen skal indsendes senest den dato der er angivet som omlægningsdato i Fællesskemaet. Dog senest 31/8 2018. Omlægningsdatoen vil tidligst være den dato du får indsendt autorisationsansøgningen.
 
Er du økolog/evt. ny økolog der fik indsendt autorisationsansøgning før 20/4 2018
Ekstrarunden gør at nye arealer der er kommet til efter d. 20/4 2018 kan tilmeldes frem til d. 31/8 og stadig nå at få økologisk arealtilskud for vækståret 2019.
Nogle marker er tilmeldt gennem Fællesskemaet for 2018, men for god ordens skyld bør du kontrollere, at alting er i orden.

Selvom du har orienteret LMO Økologi om nye marker, skal du følge op på om vi har husket, at anmelde arealerne, hvis ikke du er blevet orienteret om at markerne er anmeldt.
 
Slut med omlægningstilskud til etablerede økologer
For etablerede økologer er ekstrarunden 2018 sidste chance for, at få omlægningstilskud. Det er således, at i den næste tilsagnsperiode gældende for 2020 -2025 vil det kun være dem, der skal i gang med økologi, der kan få omlægningstilskud.

Det er således oplagt, at få anmeldt så mange marker som muligt i år.
 
Skal vi hjælpe?
LMO Økologi kan være behjælpelig med at få indsendt autorisationsansøgninger og få anmeldt nye arealer i ekstrarunden.
 
Økologirådgiver Bendt Jensen Mobil: 2999 5727 Email: bej@lmo.dk
Chefkonsulent Økologi Jan Bjørnkjær Jensen Mobil: 4041 4120 Email: jbj@lmo.dk
Planteavls-/økologikonsulent Jens Peter Rasmussen Mobil: 2148 9498 Email: jpr@lmo.dk

Seneste nyheder

Top