Økonomi i grøngødning

Økonomi i grøngødning

31-07-2018

Er du økologisk planteavler der nøjes med 50 kg udn. N i konventionel husdyrgødning? Og har du i dag salgsafgrøder på hele dit omdriftsareal? Så læs mer eom hvad 20 pct. ”ubrugeligt kløvergræs” i sædskiftet kan gøre for dig som økologisk planteavler.

Denne artikel beskriver, hvordan du som økologisk planteavler kan nøjes med at dyrke salgsafgrøder på 80% af dit areal samtidig med at du som minimum får en bedre økonomi.

Derudover gør du noget godt for din jord og miljøet på lidt længere sigt. På de 80% du har med salgsafgrøder får du en øget N-tilgængelighed på ca.  34 kg N/ha. Det er nok til at hente 78% af udbyttetabet du har på de 20% med kl.græs. De sidste 22 % af udbyttetabet hentes mere end 2 gange ved sparede udgifter m.m. Og det er inden besparelser på maskiner og arbejdskraft er indregnet. Faktisk giver det så meget mere N, at der er plads til at prøve til med mere krævende afgrøder som f.eks. raps og frøgræs.

Det kræver blot at du på 20% af dit sædskifte har ”ubrugelig kløvergræs” også kaldet grøngødning.

 

Grøngødning / ”ubrugeligt kløvergræs”

For økologiske arealer med græs i omdrift er det muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken, eller kan spredes på andre marker. Det er dog et krav: at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver, og at tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløver-græsblanding og der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne det foregående år.

Arealer, som du anvender til grøngødning, er støtteberettiget under både Økologisk Arealtilskud og grundbetalingsordningen. Du skal anmelde arealet med en afgrødekode for græsarealer i omdrift.

 

Gennemsnitlig værdi (kr/ha) af salgsafgrøderne i nuværende sædskifte

Jo lavere værdien er, jo større fordel er der af 20% kløvergræs i dit sædskifte. Det er ærgerligt, hvis den lave værdi skyldes prisen (kr/Hkg), men det kan du selvfølgelig ikke gøre noget ved ud over at producere så billigt som muligt. Og det gør du ved at indføre 20% kl. græs i sædskiftet.

Det er dobbelt ærgerligt, hvis værdien er lav, fordi du avler for lidt pga. for lidt gødning  eller at rodukrudtet stjæler udbytte – MEN DET KAN DU TIL GENGÆLD GØRE NOGET VED. Løsningen er den samme – indfør 20% kl. græs i sædskiftet.

I det følgende forudsættes at du i din nuværende produktion klarer dig med 50 kg udnyttet N/ha og du udelukkende har salgsafgrøder.

Hvordan kan man så forestille sig at det samlede udbytte af salgbar afgrøde og den samlede økonomi vil se ud, hvis du hvert år har 20 pct. af dit sædskifte med ”ubrugeligt kløvergræs”.

Hvor kløvergræs er for- og forfor-frugt vil man som minimum kunne regne med eftervirkninger på henholdsvis 100 og 25 kg udnyttet N. Dette vil hæve sædskiftets gennemsnitlige N-tilgængelighed med 25 kg udnyttet N/ha i et 5 marks sædskifte (se herunder). De 50 kg N/ha i husdyrgødning kan flyttes rundt, hvor de gør mest gavn (se også forslag til fordeling herunder).

Der er vægtige grunde både landbrugsfaglige (langsigtede) og økonomiske – herunder arbejds- og maskininvesteringsmæssige - til at det er værd at overveje.

Skal manøvren med 20% kl. græs holde dig skadesløs rent udbyttemæssigt i et 5 marks sædskifte skal du have en udbyttestigning på godt 8,75 Hkg/ha på de øvrige 80 % af arealet hvis dit nuværende gennemsnitlige udbytte er 35 Hkg/ha.

 

Kløvergræs har på sigt flere fordele end nogen anden kvælstoffikserende afgrøde. 

Der er minimum 34 kg udn. N ekstra at hente pr ha salgsafgrøde ved at have 20% kl. græs i sædskiftet. Hvis blot hver af disse 34 kg udn N giver et ekstra udbytte på godt 20 kg kerne/kg N svarer det til at du henter de 6,8 Hkg/ha ud af de 8,75 du mister på de 20% med kl.græs. Herefter mangler du at blive kompenseret for knap 2 Hkg/ha. Disse kan godt og vel hentes på de besparelser der vil komme på driften ved at have 20% kløvergræs i sædskiftet (se ”økonomiske gevinster” senere i artiklen).

 

Landbrugsfaglige gevinster

1: Jordstrukturen/jordens frugtbarhed forbedres over tid. Dette vil alt andet lige gøre jorden lettere at bearbejde, øge dens vand- og næringsstof holdende evne.

2: Næringsstoffer. Jo højere N-indhold en jord har jo mere N kan den hvert år stille til rådighed for den aktuelle afgrøde. Denne mængde kan ikke erstattes 1:1 ved tilførsel af samme mængde N i husdyrgødning.

Hvad angår de øvrige næringsstoffer skal man – nu hvor N ikke længere er en mangelvare – være mere opmærksom på om de øvrige næringsstoffer (P, K, Mg og S m.fl.) kommer i relativ mangel. Det må klares med jordbundsanalyser og eller planteanalyser. Eventuelle mangler må herefter afhjælpes ud fra disse analyser.

3: Mn-mangel kan minimeres ved at undgå overkalkning og løs jord inden såning, samt i øvrigt at skabe betingelser for høj rod- og mikrobiel aktivitet i jorden. Det sidste er i særdeleshed det der hører under at øge jordens frugtbarhed. En høj aktiviteten øger iltforbruget større og det lavere iltindhold bringer jordens mangan på en form, som rødderne kan optage.

4: Rodukrudt.  Økologisk planteavl uden en målrettet strategi til regulering af rodukrudt holder ikke mere end 5-7 år. En nem løsning/strategi er 20 % kløvergræs i sædskiftet, og det er en løsning, som har ufattelig mange andre fordele. Systemet med 20% kl. græs har større regulerende effekt på rodukrudtet end noget andet der enten koster penge, frugtbarhed og miljø/klima.

5: CO2 balancen vil være positiv påvirket af dette tiltag.

 

Arbejdsmæssige gevinster

Arbejdsbyrden fordeles anderledes over året. Der bliver mindre arbejde i høst samt i forårs- og efterårs arbejdet. Til gengæld kommer der afpudsningerne af kløvergræsset igennem vækstsæsonen.

Netto bliver der mindre arbejde med det samme areal, så der enten kan spares bemanding eller arbejdskraften kan bruges andre steder f.eks. mere krævende højværdi afgrøder.

 

Maskinmæssige gevinster.

Med et mindre salgsafgrøde areal vil de samme maskiner holde længere, eller man kan nøjes med mindre maskiner. Og ikke nok med det. Det slider væsentligt mindre på f.eks. mejetærskeren og kapaciteten er højere, hvis der er mindre fugtigt og sejt rodukrudt.

Kvaliteten og kapaciteten på så-arbejdet er også større, hvis der er mindre rodukrudt der slæber og giver uensartet så-dybde. Og jo mere ensartet så dybde jo færre kornspirer går til grunde i en efterfølgende blindstrigling.

 

 

Bonus punkter der relaterer til det foreslåede sædskifte

20 % af arealet (kl. græsset) skal ikke pløjes og høstes hvert år (sparede omkostninger – dog plus afpudsninger).

40 % af arealet (kl.græs og havre) skal ikke gødes (sparede omkostninger?? og færdsel med tung trafik undgås).

20 % vinterrug. Pløjning i efteråret. Der er en god forfrugtsvirkning at starte på, så i foråret er der tid til at vente på gyllevognsføre inden gyllen bringes ud.

20 % havre. Skal ikke gødes hvorfor man ikke skal vente på gyllevognsføre inden man kan få pløjet og sået. I våde forår kan havren være det første der etableres.

20% blandsæd. Et godt sted i sædskiftet at praktisere radrensning. Blandsæd er også godt for at undgå opformereing af ødelæggende sædskifte sygdomme i proteinafgrøder.

20% vårbyg med udlæg af kl.græs/kvælstofmotoren m.m.. Dette bliver den vigtigste afgrøde i sædskiftet, da kl.græsset skal lykkes.

Problematikken med ærteblomstrede-/protein afgrøder oftere end hver 5. år.

Kløvergræsset skaffer masser af N. Alternativet med flere proteinafgrøder i sædskiftet risikerer i løbet af få år at give ødelæggende sædskiftesygdomme.

 

Kontakt LMO Økologi, hvis du vil vide mere om økonomien i grøngødning.

For yderligere information, kontakt venligst:

Økologikonsulent Bendt Jensen
Telefon: 2999 5727
Email: bej@lmo.dk

Seneste nyheder

Top