Staldsupport med LMO giver tryghed i den travle sommerperiode

Staldsupport med LMO giver tryghed i den travle sommerperiode

02-07-2018

Når medarbejdernes mange spørgsmål står ubesvarede hen, og der ikke er nogen til at træffe de væsentlige beslutninger, kan omkostningerne hurtigt løbe løbsk.

Landbruget nærmer sig den periode på året, hvor arbejdsgiveren kan være travlt optaget af både ferie og sæsonarbejde. Tid som man burde benytte til staldsupport. 
 
"Der skal ikke ske mange misforståelser i staldene, før det kan blive en dyr høst og så-periode" siger svinekonsulent i LMO, Anders Peter Andersen.

Derfor er det vigtigt, at der er både en telefon-hotline og direkte staldsupport, imens landmanden selv er optaget. Der bør altid være en medarbejder til stede, der kan træffe væsentlige beslutninger, når det brænder på.
 
"Løsningen kan være at leje sig til de nødvendige kompetencer" siger Anders Peter Andersen, og fortsætter "en del af vores svinerådgivere har typisk baggrund som ledere i svineproduktion og netop derfor kan de træde til, når landmanden ikke selv har tid".

Ferie med ro i maven

For svineproducent Henrik Buhl Børkop betød samarbejdet med LMO, at han og familien kunne tage på ferie med ro i maven. ”Jeg benyttede mig af denne staldsupport, da min familie og jeg rejste til USA for nogle år siden. Aftalen var, at Anders Andersen skulle have telefonvagten, hvis der skulle opstå akutte udfordringer i min svineproduktion.

I forlængelse af telefonvagten blev der også gennemført et par uanmeldte besøg på bedriften. Alt sammen for at sikre at effektiviteten ikke faldt under familiens ferie.

"Besøgene havde til formål at tage hånd om medarbejderne" siger Henrik Buhl Børkop, og afslutter "Vi holdt ferie med god samvittighed vel vidende, at der var nogen der tog hånd om både mine grise og mine medarbejdere”.

Individuelt tilpasset aftale 

En aftale med en ekstern driftsleder kan tilpasses til de individuelle behov, men indeholder typisk et eller flere af følgende elementer:
  • Kendskabsbesøg inden høsten starter
  • Telefon -hotline efter behov
  • Stald gennemgang efter behov 
  • Praktisk hjælp ved: hovedløbningen, fravænningen eller levering af grise 

For yderligere information, kontakt venligst:

Svinekonsulent i LMO, Anders Peter Andersen
Telefon: 2940 7088
Email: aan@lmo.dk

Seneste nyheder

Top