Vandløb kommer på private hænder: Undgå ansvaret for dyr oprensning

Vandløb kommer på private hænder: Undgå ansvaret for dyr oprensning

01-10-2018

Lige nu er kommuner over hele landet i gang med at vurdere, om ansvaret for oprensning og vedligehold af diverse vandløb og åer skal forblive på kommunale hænder, eller om ansvaret skal gå til de private lodsejere, som har vandløbene på deres grund. Det kan blive dyrt for lodsejerne, som opfordres til at få kontaktet kommunen, før det er for sent.

”Hvis man ikke når det inden for fristen, så bliver det trukket ned over hovedet på dig”.

Sådan lyder meldingen fra Louise Damgaard Thomasen, miljøkonsulent ved LMO, om det forløb, de danske kommuner netop er i gang med i forbindelse med mulige nedklassificeringer – altså privatiseringer – af de danske vandløb.

Helt konkret kigger kommunerne på, om hvorvidt et kommunalt vandløb er i almen interesse for borgerne, eller om det kun er den enkelte lodsejers interesse. Hvis det vurderes som værende i lodsejerens interesse, nedklassificeres det, og dermed overgår ansvaret for oprensning og grødeskæring til den pågældende lodsejer.

”Det er dyrt at vedligeholde et vandløb, og lige pludselig kan man stå med et ansvar og en pligt til at vedligeholde, oprense og skære grøde i et vandløb eller en lille å. Det skal gøres mindst en gang om året, og enten skal det gøres ved håndkraft, eller også skal der lejes maskinel til det. Og så bliver det hurtigt meget dyrt, hvis man har 300 meter vandløb”, fortæller Louise Damgaard Thomasen og uddyber, at kommunerne oveni nedklassificeringerne også kigger på vandløbsregulativerne, som stort set alle skal revideres i løbet af de kommende år.

Lad din stemme blive hørt

Hun opfordrer derfor til, at man som lodsejer skal være opmærksom på, hvornår der er høringsperiode. Derefter skal man få indsendt kommentarer til kommunen i tide, hvis man vil undgå at stå med ansvaret fra den ene dag til den anden. Hvis fristen er udløbet, er løbet som udgangspunkt kørt – man kan dog stadig efterfølgende klage over beslutningen, men den proces kan nemt tage flere år.

”Vi har lige nu et eksempel på en landmand, som om få dage skal overtage ansvaret for et stort vandløb. Han nåede ikke at få sendt sine kommentarer afsted i tide, og nu er det for sent”, siger hun og fortæller, at det faktisk kan være muligt at rykke noget på kommunens beslutning.

”Hvis man har de helt rette argumenter så plads, vil man i bedste fald kunne undgå at få hevet en sådan beslutning ned over hovedet. I hvert fald vil man formentlig kunne få bedre forhold på plads, eksempelvis ved at få ændret kravene for, hvor ofte der skal oprenses og grødeskæres. ”, siger hun.

Hun understreger, at hvis man ender med at overtage et vandløb fra kommunen, så er det meget vigtigt at være opmærksom på, om kommunen afleverer det i en ordentlig stand, der lever op til regulativet.

”Derudover kan det være en rigtig god idé at danne et ålag med andre bredejere, så man får koordineret vedligeholdelsen og fordelt udgifterne”, siger Louise Damgaard Thomasen fra LMO.

”Hvis man er i tvivl om processerne og fristerne eller mangler hjælp til argumenterne over for kommunen, så hiv fat i din miljørådgiver”.

Hjælp til at holde markerne tørre

Netop grødeskæring og vedligeholdelse af vandløb er et af de emner, der bliver diskuteret på LMO’s temaaften om vandløb, der finder sted den 3. oktober hos LMO i Søften.

Her stiller flere af LMO’s eksperter op og fortæller om, hvad man skal være opmærksom på, når man lægger nye dræn, og hvilken betydning de har for økonomien på markbruget.

Derudover vil eksperterne også behandle emner som vandløbssager, afvanding og ikke mindst vandløbsnære arealer.

For yderligere information, kontakt venligst:

Miljøkonsulent Louise Damgaard Thomasen
Telefon: 2372 7084
Email: ldt@lmo.dk

Seneste nyheder

Top