Nyt fra LMO Avisen: Svær afgrøde kan give flere kroner på bundlinjen - sådan gør du

11-03-2019 00:00:00

LMO har netop lanceret et helt nyt digitalt univers for den velkendte LMO Avisen, som ellers historisk har været en fast bestanddel hos 35.000 jordbrugere fire gange om året.

Den nye avis er udelukkende digital og vil udkomme seks gange om året, og her får du en smagsprøve på avisen, som du frit kan læse nu på www.lmoavisen.dk

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet for avisen nede i bunden - så sender vi dig en mail en gang hver anden måned og fortæller, at der er en ny avis på gaden. God læselyst. 

 

Maltbyggen kan være en svær afgrøde at producere, men man bliver som landmand også belønnet, hvis det lykkes.

Når vi køber en særlig øl, om det er Carlsberg pilsner, Classic fra Thisted eller en helt anden, så forventer vi, at farve, skum og smag er ens hver eneste gang.

Det kræver selvfølgelig en opskrift, som følges til punkt og prikke, og at ingredienserne altid er af samme kvalitet. I øl er en af de vigtigste ingredienser malten, som primært laves af vårbyg, og her er der netop særdeles høje kvalitetskrav, fortæller Charlotte Frederiksen, planteavlskonsulent hos LMO.

”Genkendeligheden og ensartetheden i øllen er afhængig af, at malten har den samme kvalitet hele tiden, og derfor stilles der store krav til både kernestørrelse og proteinindhold. At kernerne skal have samme størrelse betyder noget, når malten skal bearbejdes på malterierne, hvor man får den enkelte kerne til at spire frem til et bestemt stadie for derefter at stoppe processen igen”, fortæller Charlotte Frederiksen.

Hun fortæller, at hvis kernerne er meget uens i størrelse, så når man dette stadie på forskellige tidspunkter, og resultatet af opskriften bliver ikke som forventet.

”Det er lidt det samme med proteinindholdet. I maltningsprocessen og mæskningen klippes proteinerne nemlig i mindre stykker til frie aminosyrer, som gæren så senere skal bruge”, siger hun og påpeger, at det er vigtigt, at proteinindholdet er tilpasset behovet, og derfor er der en typisk grænse mellem 9,5 og 11% protein når der dyrkes maltbyg.

Giver flere penge på bundlinjen

De strenge krav til ensartethed i størrelse og proteinindhold betyder også, at man som landmand kvitteres for en højere salgspris for maltbyggen.

”Salgsprisen er højere, og det kan give flere penge på bundlinjen hos landmanden. Derfor kan det for nogle – hvis man har fingerfærdighederne til det – være interessant at forsøge at dyrke maltbyg”, siger hun.

Sådan gør du det

Rent praktisk er der ingen visuel forskel på en maltbyg og en foderbyg, og der er nødvendigvis heller ikke den store forskel i dyrkningen.

Nogle enkelte forskelle sniger sig dog ind alligevel, fortæller Charlotte Frederiksen.

”Maltbyg skal etableres ordentligt, ensartet og ikke for sent. Grundlaget for kernestørrelsen ved høst, som typisk er 2,5mm, etableres allerede ved såning, og derfor skal såbedet være i orden”, siger hun og uddyber, at såbedet skal være jævnt og ensartet med en fast bund, jorden må ikke være for våd, men der skal være lidt fugt tilstede for at få en ordentlig spiring. Derudover skal der såes i 3-4 cm dybde.

Hun fortæller, at der ikke er forskel på ukrudtsbekæmpelse, uanset om det er foder- eller maltbyg, udover at der ikke må sprøjtes ned med glyfosat inden høst i maltbyg.

Gødskning er en balancegang

”Derudover skal man være opmærksom på svampeangreb, for selvom det ikke er et synligt kvalitetskrav i kontrakterne, så påvirker et stort svampeangreb i akset kvaliteten af den enkelte kerne”, siger hun og peger på, at de sorter, der er maltgodkendte, generelt er mere modtagelige for sygdomme end rene foderbygger.

”Derfor skal der sprøjtes med svampemidler en gang eller to i løbet af vækstsæsonen”, siger Charlotte Frederiksen.

Hun understreger også, at gødskning af maltbyg kan være en balancegang, fordi det gælder om at styre proteinindholdet, så det holder sig indenfor den snævre ramme på 9,5-11%.

”For meget gødning giver for meget protein, og for lidt eller sen tildeling giver for lidt protein. Derfor hjælper et kendskab til forhistorien på jorden og viden om n-indholdet i gyllen samt en jævn tildeling af gødning over sæsonen”, udtaler planteavlskonsulenten.

Hvordan skal det sælges?

Når man har helt styr på maltbyggen fra såning til høst, så er spørgsmålet, om man skal tegne kontrakt på kornet inden såning, eller om man bare skal vælge en af de godkendte sorter og sælge efter høst.

”Det er naturligvis en temperamentssmag, for der er fordele og ulemper ved begge dele. Helt sikkert er det dog, at det ikke er venstrehåndsarbejde at avle maltbyg, og det kræver, at man har helt styr på sit markarbejde”, siger hun og uddyber, at det ligeledes er vigtigt at undersøge, hvilken sort man kaster sig ud i.

”Det er vigtigt at notere sig, at ikke alle vores sorter er velegnede til maltbyg, og forud for dyrkningen ligger et stort testprogram, ligesom malterierne har forskellige godkendelser. Det betyder, at en sort godkendt i Danmark ikke nødvendigvis bliver godkendt i Tyskland”, siger hun.

Top