Planteavlskonsulent: Få taget efterafgrøderne til jer

14-06-2019 00:00:00

Mere end 600 deltagere var gennem torsdagen mødt op til LMO Plantetræf, hvor den festlige stemning også bød på faglige oplæg om alt fra jordens frugtbarhed til kornbehandling og markedsudvikling samt ikke mindst besøg af over 35 virksomheder.

Solen stod højt på himlen, grillerne kørte på højeste blus, og mere end 600 deltagere var mødt op for at tage på guidede ture i forsøgsmarkerne til LMO Plantetræf.

Plantetræffet, som er et af landets største arrangementer for konventionelle planteavlere, fandt sted i Harlev torsdag og samlede produkter fra forhandlere og den nyeste faglige viden under en lang række temaer.

Større udbytte med efterafgrøder

Et af de helt store emner på dagen var jordens frugtbarhed, som bl.a. blev anført af LMO’s planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen. Han fortalte de mange tilhørere om forskellige former for efterafgrøder og ikke mindst deres betydning for den efterfølgende vårbyg.

Kasper Holm Kristensen havde medbragt en række plancher med testresultater fra Optiplant-demoen for år tilbage samt en forsøgsserie fra Seges og resultater fra demoen, de mange landmænd stod i.

”Kort og godt viser det tydeligt, at der er et betydeligt merudbytte i parceller med efterafgrøder, særligt med olieræddike og vikke”, fortalte han for de mange tilhørere, der kvitterede med forskellige spørgsmål om alt fra sådybde til udvaskning.

Kvælstoffikserende planter i blanding med planter af anden art med dybdegående rodnet giver ikke udvaskning, og det bør lovliggøres i de lovpligtige efterafgrøder, mente Kasper Holm Kristensen, førend de mange grupper vandrede ned gennem forsøgsparcellerne.

Her kunne de også med selvsyn se, at efterafgrøden havde sat gevaldigt skub i vårafgrøderne. De parceller, hvor der havde været forskellige typer af efterafgrøder, stod nemlig markant større og flottere end de parceller, hvor der ingen efterafgrøder havde været.

Optager 50 kg kvælstof ekstra

Kasper Holm Kristensen gik også i detaljer med kvælstofoptaget i efterafgrøderne og kunne overordnet konkludere, at der var optaget mere kvælstof der, hvor der havde været en efterafgrøde kontra de parceller uden.

”Eksempelvis kan vi måle, at de bedste efterafgrøder her har optaget 50 kg kvælstof ekstra, mens tallet kun var 10 kg ekstra, hvor der har været græs efter afgrøden. Det viser ganske tydeligt, at der er en gavnlig effekt”, fortalte han og opfordrede i samme ombæring de mange tilhørere til altid at have efterafgrøder der, hvor man alligevel skal have en forsået afgrøde.  

”Det giver en mere dyrkningssikker jord på sigt, og forsøgene tyder på, at vi øger udbyttet med omkring fem hektokilo per hektar. Derudover giver det mere mikrobielt liv i jorden, som også dræner bedre og giver en bedre rodvækst for den nye afgrøde – kort sagt giver det en mere frugtbar jord”, afsluttede han.

Duft til jorden

Også Erik Sandal, planteavlskonsulent hos LMO, gav de fremmødte bud på, hvordan man selv kan teste sin jord for at vurdere frugtbarheden.

Det indebar bl.a., hvordan bruger jordens duft, farve, aggregater og fasthed til at fastslå frugtbarheden, hvordan man undersøger røddernes udseende, og ikke mindst hvordan man drypper saltsyreopløsning på jorden for at se, om der er calciummangel eller bruger sennepspulver opløst i vand for at tælle regnorme.

Top