United Kingdom Holland
LMO summax

Træt af papirstakke
og rod på kontoret?

Prøv en digital regnskabsløsning.
LMO summax udnytter de digitale muligheder og gør kontorarbejdet nemt.

Landmand om LMO summax

”Jeg har halveret min tid på administration”

Mindre papirarbejde, mere tid i stalden og bedre overblik over økonomien. Siden Henning Kiel Madsen kom på økonomisystemet LMO summax, er livet ifølge landmanden fra Aulum, pludselig blevet meget lettere.

En papirstak på op mod 700 bilag hobede sig hver uge op på landmand Henning Kiel Madsens kontor. I dag er de mange hundrede bilag dog fjernet fra skrivebordet, og kvægavleren fra Aulum er blevet papirløs:

”Jeg besluttede i januar at komme på LMO summax, fordi jeg på det tidspunkt brugte alt for meget tid på administration. Jeg var ved at gå ned med stress over alt det papirarbejde, jeg skulle holde styr på. Jeg kører tre regnskaber i forskellige selskaber, og det betød, at jeg ofte nåede op på mange hundrede bilag om ugen. Nu har jeg fået et langt bedre overblik, og det er tæt på, at jeg har halveret den tid, jeg bruger på administration”, siger Henning Kiel Madsen.

Betaler og konterer regninger

LMO summax er et elektronisk regnskabssystem, der i basisversionen muliggør daglig dataoverførsel og kontering af bankdata. I den fulde version er det muligt også at modtage fakturaen elektronisk fra din leverandør og godkende, betale og arkivere den elektronisk i én arbejdsgang.

For Henning Kiel Madsens vedkommende betyder systemet, at han i dag ordner alt sit kontorarbejde og administration på computeren:

”Det er mega nemt. Jeg betaler og konterer regninger og får alle mine bilag automatisk ind i mit e-arkiv, så jeg slipper for manuelt at registrere dem. Det er både hurtigere og nemmere. Jeg kan også hurtigt finde gamle bilag frem, fordi jeg ikke skal have fat i en masse forskellige map­per for at finde det rigtige kvartal. Jeg kan se det hele på skærmen. Det sparer mig også for en del konsulenttimer, og det er jo da værd at tage med”, fortæller Henning Kiel Madsen.

Fast rådgiver med fra starten

Målet med LMO summax er at lette arbejdet for landmanden, og at det samtidig kan give ham et aktuelt beslutningsgrundlag i budgetopfølgningen. For at få indkørt systemet bedst muligt har Henning Kiel Madsen haft en fast konsulent i LMO summax tilknyttet:

”Vi gør rigtig meget ud af opstartsfasen, hvor det er afgørende, at landmændene kommer godt i gang med systemet. Det er vigtigt, at landmanden har en fast kontaktperson, så opstarten bliver så gnidningsløs som muligt. Men derudover har vi også et helt team af summax-medarbejdere, som man kan kontakte, og som kan hjælpe med alle de spørgsmål, man måtte have til LMO summax”, fortæller Elin Gundersen, der har været Henning Kiel Madsens summax-konsulent fra starten.

For Henning Kiel Madsen var de første par uger med det nye system en stor omvæltning, og her blev den direkte telefonlinje til Elin Gundersen brugt flittigt:

”Jeg tror, Elin og jeg talte sammen fem til seks gange hver dag den første uges tid. Derefter blev der længere mellem opkaldene. Men der vil altid være en masse spørgsmål, og ting man skal sætte sig ind i, når man starter op med sådan et nyt digitalt system. Men når man så kan se, at det betaler sig i den sidste ende, så er det ingen sag”, vurderer Henning Kiel Madsen.

Mere tid i stalden – mindre stress

Henning Kiel Madsen glæder sig nu over, at den sparede administrationstid med fordel kan bruges andre steder. Han har fået mere tid til at passe sin kvægbesætning på 270 malkekøer, og samtidig har det overblik, han har fået over sin økonomi givet ham mere ro i sindet:

”I dag føler jeg mig som en landmand, og ikke som en kontormus. Al den tid jeg førhen brugte på kontoret gjorde mig presset arbejdsmæssigt. En arbejdsuge på 70-80 timer er rigtig meget. Derfor er den tid jeg sparer næsten den største gevinst”, slutter Henning Kiel Madsen. 

”I dag føler jeg mig som en landmand, og ikke som en kontormus. Al den tid jeg førhen brugte på kontoret gjorde mig presset arbejdsmæssigt. En arbejdsuge på 70-80 timer er rigtig meget. Derfor er den tid jeg sparer næsten den største gevinst”

Henning Kiel Madsen, Landmand
Top